fbpx

Mandag den 19.02.24, modtog Agedrup Skoles ledelse, Børn- og Ungeforvaltningen og Børn- og Ungeudvalgets medlemmer et bekymringsbrev fra over 100 forældre på Agedrup Skole.

Brevet indeholder beskrivelser af elever og forældres oplevelser med bekymrende adfærd fra nogle elever mod andre elever på Agedrup Skole.

Odense Kommune ser på henvendelsen med stor alvor, da alle skoler skal være gode og tillidsvækkende for både børn, forældre og medarbejdere.

Odenae Kommune er på nuværende tidspunkt i gang med at danne sig et overblik over de rejste kritikpunkter, hvordan der er handlet på de konkrete punkter samt ikke mindst hvilke handlinger, der skal ske i den kommende tid. Odense Kommune er også ved at danne sig et overblik over, hvorvidt der er tale om enkeltstående handlinger eller en mere generel kultur på skolen. Alt sammen for at kunne sætte ind med de rigtige handlinger. 

Agedrup Skole og Børn- og Ungeforvaltningen sikrer den nødvendige kommunikation til forældre, medarbejdere og elever. Samtidig sørger Odense Kommune løbende at inddrage og orientere relevante parter. Desuden afholdes der et ekstraordinært møde i Børn- og Ungeudvalget torsdag eftermiddag i denne uge.

Børn- og Ungeforvaltningen har ikke yderligere kommentarer.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere