Odense Kommune inviterer endnu en gang til fejring af byens bedste arkitektur på Arkitekturens Dag.
Begivenheden finder sted på Odense Slot den 7. oktober kl. 16.00-18.00, og alle er velkomne til at deltage.
Tiden er igen kommet til at fejre Odenses bedste arkitektur. Det sker på Arkitekturens Dag den 7. oktober, hvor de bedste projekter vil blive hædret. Projekterne er blevet udvalgt på baggrund af indstillinger modtaget af Odense Kommunes byplankontor frem til den 9. august. Derudover har Odense Kommune selv indstillet projekter, der passer ind under temaerne “Den gode by og arkitekturen under forandring”.
I år fokuserer vi på at præmiere den gode arkitektur, som vi ønsker at se mere af i Odense. Det kan være de smukkeste facader eller projekter, der er harmonisk integreret med den omkringliggende by gennem stiforløb eller andre elementer, som skaber sammenhæng. Det kan også være projekter, der giver noget tilbage til byen og bidrager til, at Odense kan leve op til sin vision om at være en by, man ikke vil gå glip af.
By- og kulturrådmand, Søren Windell.
Arrangementet
Arrangementet byder ikke kun på prisuddelingen, men også på et oplæg af Christian Tilma fra Praksis Arkitekter. Han vil tale om byfortætning i byens skala og blandt andet dele sine erfaringer med at tegne byfællesskabet i “Fra gade til by projektet”.
Efter prisuddelingen vil der være mulighed for at studere de nominerede projekter på plancher og møde medlemmer af Odense Arkitekturråd samt andre arkitekturinteresserede borgere.
Odense Kommune byder på en forfriskning efter prisuddelingen.
Tid og sted
Odense Slot, lokale Rosen, indgang fra slotsgården, den 7. oktober kl. 16.00-18.00.
Tilmelding
Arrangementet er gratis og åbent for alle, men på grund af et begrænset antal pladser, er det nødvendigt at tilmelde sig på følgende link: https://ivservice.nemtilmeld.dk/634/. Pladserne bliver fordelt efter først-til-møllle-princippet.
MitOdense – det, der samler os