fbpx

Uno-X’ gule farve flytter sammen med 7-Eleven, hvilket de markerer med rabat på bezin, bilvask og gratis kaffe.

Uno-X har overtaget den tidligere Shell-station på Næsbyvej 51 i Odense.

Åbningen af den nye Uno-X station markeres med en åbningsdag onsdag den 17. april hvor der mellem kl. 15-18 vil være en krones rabat på brændstof. Samtidig vil der være 50% på bilvask 14 dage frem, samt gratis kaffe i forbindelse med bilvask.

Vi glæder os til samarbejdet med 7 Eleven, hvor vores største fokus uden tvivl vil være at gøre det nemt at være kunde hos Uno-X. Med vores enkle løsninger og 7 Elevens velkendte udbud af diverse mad- og drikkevarer samt høje service i butikken er der allerede skabt et godt grundlag. Vi tilbyder selvfølgelig også benzin, vask og opladning til vores kunder og uanset behovet vil Uno-X være med til at værne og udvikle fremtidens mobilitet.

Claus Gottlieb, markedsdirektør i Uno-X Mobility

Eksisterende kunderelaterede ydelser består

Uno-X bekræfter også, at vaskenøglen stadig kan bruges i vaskehallen, og at Shell Card Erhverv/Q8 Erhvervskort fortsat vil blive accepteret på stationen. På den måde sikres det, at eksisterende serviceydelser stadig kan benyttes og være tilgængelige for kunderne.

Vi har set frem til at lancere partnerskabet med Uno-X og glæder os til at byde forhåbentlig rigtig mange glade kunder velkommen i vores butik. Vi kan mærke, at kunderne sætter pris på vores service, det store udvalg af drikkevarer, bageri og lækker mad, som er nem at tage med på farten. Vi håber, at det nye enkle brændstof-koncept vil gøre oplevelsen for vores kunder endnu bedre.

Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven Danmark, som er en del af Reitan Retail.

Med udvidelsen af de 57 nye stationer udvider selskabet sit netværk fra 222 stationer til i alt 279 stationer. Dette betydelige skridt fremad positionerer Uno-X som landets næststørste stationskæde. Konverteringerne af de nye stationer blev påbegyndt i starten af januar 2024 og forventes afsluttet før sommeren.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere