Fredag inviterer Odense Boldklub til fødselsdagsfejring i deres fanshop i Kongensgade, når klubben fylder 137 år. Her vil der være aktiviteter for striber i alle aldre, spillerbesøg, brunsviger og gode tilbud.
Den 12. juli er en helt særlig dato for i det stribede fællesskab – det er nemlig klubbens fødselsdag og i år er det 137 år siden OB blev stiftet.
Derfor er alle striber inviteret, når de på fredag fejrer fødselsdag i den nye OB Fanshop, som ligger i Kongensgade 39. De starter allerede fejringen, når butikken åbner kl. 11.00, men fra kl. 15.00 til kl. 17.00 vil der være en masse aktiviteter, så du får alvor kan mærke fødselsdagsstemningen.
Kom og hils på spillerne, Søren Krogh og Troels Bech
Med en lang sommerpause er det ved at være længe siden, at man har kunne hilse på de striber, der til dagligt træner og gør sig klar til en ny sæson. Derfor kigger mange af dem forbi, hvor du har mulighed for at få dig en snak, et billede og en autograf.
Også Troels Bech og Søren Krogh kigger forbi, så du kan få dig en god snak om den kommende sæson.
Ingen fest uden brunner
Uden mad og drikke, dur den stribede helt ikke, derfor vil der være brunsviger til de første 200 stribede gæster. Og for at slukke tørsten har Albani sørget for, at der er Odense Classic og Pilsner samt sodavand, når de tager hul på den store fejring kl. 15.00.
Panna-bane, ansigtsmaling og Katten Victor
Der er flere hyggelige aktiviteter for alle aldre. Du har blandt andet mulighed for at tage et spil på Panna-banen, som Odense Boldklub sætter op ude foran butikken. Savner du også at blive gjort kampklar til tribunerne, er det også muligt at få lagt stribet ansigtsmaling. Og så kan du også få en vaskeægte fødselsdagskrammer af Katten Victor, som selvfølgelig også kigger forbi.
Få et halstørklæde med gratis, når du køber en ny OB-trøje med sæsonkort eller abonnement.
I løbet af arrangementet vil der også være mulighed for at vinde fede præmier fra mange af Odense Boldklubs gode partnere.
Der er masser grunde til at være med, når de den 12. juli fejrer klubbens 137-års fødselsdag fra kl. 15.00 til 17.00.
MitOdense – det, der samler os