fbpx

Forholdet mellem Vesten og Ruslands ledelse er elendigt, og det var det også under Den Kolde Krig. Hvad det betød for sikkerheden i Europa og spionagen mellem landene er et af de temaer, som 40 internationale eksperter diskuterer på Langelandsfortet lige nu.

Selvom det ikke var tiltænkt, har placeringen vist sig højaktuel. 40 spionage- og sikkerhedseksperter samles onsdag og torsdag på Langelandsfortet til konference, og netop fortet var et meget vigtigt sted dengang Østersøen var et internationalt konfliktområde under Den Kolde Krig.

Østersøen er igen i fokus på grund det dårlige forhold mellem Vesten og Ruslands ledelse, efter russernes angreb på Ukraine. Og emnet, som de mange eksperter skal tale om er også højaktuelt: Spionagen mellem øst og vest.

Viden om den kolde krig er aktuel
En stor del af oplæggene af konferencen handler om Den Kolde Krig, og den viden om den tid, som vi kan drage nytte af nu. Det kommer for eksempel til udtryk i oplægget fra Andriy Kohut, der er leder af det statslige arkiv for efterretning i Ukraine. Han taler om temaet: The challenges and experiences of the archives of the former special services during Russia’s invasions against its neighbours. The case of modern wars in Ukraine.

Polske Adam Kuź kigger på nutiden med et oplæg om Commercial satellites as a tool of intelligence warfare in Ukraine. Også den estiske historiker Ivo Jurvee har et højaktuelt emne med fokus på Ruslands militære efterretningstjenester GRUs aktiviteter i de baltiske lande.

Se programmet for konferencen her: https://need2know.net/. Konferencen slutter torsdag 6/10 klokken 15.I alt deltager 40 spionage- og sikkerhedseksperter fra en række forskellige europæiske lande.

Det er 11. gang, at SDU Center for Koldskrigsstudier afholder konferencen. Det sker i samarbejde med Ludwig Boltzmann Institute for Research on Consequences of WarInternational Centre for Defence and Security, the Institute of National Remembrance – Commission for the Prosecution of Crimes against the Polish Nation, the Center for Cold War Studies of the University of Southern Denmark, the King’s College London og the Norwegian Aviation Museum.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere