fbpx

Danmarks Jernbanemuseum byder velkommen til en sommer fyldt med spændende oplevelser for hele familien fra den 29. juni til den 18. august. Med et bredt udvalg af aktiviteter garanterer museet underholdning for både børn og voksne.

Hop ombord på veterantoget

Hver tirsdag, onsdag og torsdag kan I tage på en uforglemmelig tur med veterantoget ODIN, en imponerende kopi af Danmarks første lokomotiv fra 1846. På lørdage bydes der på ture med veteranmotorvognen LNJ M 4, som er fremstillet af Triangel i Odense. At stå tæt på et opfyret damplokomotiv er en oplevelse, der vil begejstre både børn og voksne.

Med veteranbus rundt i Odense

Tag en nostalgisk tur rundt i Odense med en veteranbus fra 1966, som kører hver mandag, fredag og søndag fra kl. 11.00 til 16.00.

Opgaver for de mindste med Koblingerne

De mindste kan deltage i sjove opgaver med de populære Koblinger. Sammen udforsker I, hvordan damplokomotivet B 45 fungerer, og lærer om dets dele. I sommerferien kan børn og voksne gå under lokomotivet på spor 7 og se det fra en ny vinkel.

Kom ned under et damplokomotiv, drejskiveshow og særlig adgang til det røde lyntog

Oplev damplokomotivet B 45 fra 1869 nedefra ved at besøge lokomotivgraven under spor 7 i remisen – en sjælden mulighed for at se Danmarks næstældste bevarede lokomotiv fra en anderledes vinkel.

I kan også få adgang til det røde lyntog, hvor der normalt ikke er adgang for publikum. Her får I historien om, hvordan åbningen af den gamle Lillebæltsbro i 1935 og introduktionen af lyntoget revolutionerede jernbanedriften i Danmark.

Endelig kan I opleve museets store drejeskive i funktion. Drejeskiven bruges stadig aktivt på museet til at flytte vogne eller lokomotiver fra ét spor til et andet.

Praktiske oplysninger

  • Der er aktiviteter hver dag i perioden 29. juni – 18. august kl. 9-17
  • Alle aktiviteter på museet er inklusiv i entréen
  • Cafeen er åben hver dag kl. 10-15.30
  • Børn (0-17 år) har altid gratis adgang

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere