Virkelighedens horror er årets tema for Skrækfest 2024 i Odense. Nogle gange er virkeligheden fyldt med flere rædsler, end fantasien er.
Derfor dykker Skrækfest på årets festival dybt ned i virkelighedens horror. I skal blandt andet blive klogere på f.eks. seriemordere. Hvad er det, der skaber en seriemorder og hvorfor er vi så fascinerede af dem?
Skrækfest i Odense fra den 29. februar til den 2. marts 2024
Skrækfest går blandt andet bag om sygeplejerskesagen og Netflix-serien “Sygeplejersken”, når de får besøg af journalisten Kristian Corfixen, som har skrevet bogen, der ligger til grund for Netflix-serien. De får også besøg af Danmarks førende ekspert inden for ‘criminal profiling’, Florence McLean, som har skrevet bøgerne “Ondskabens psykologi: profiler af seriemodere” og “Seriemorder: mennesket bag monsteret”. Florence fortæller blandt andet om, hvilke parametre man ser på, når man skal finde og fange en seriemorder.
Men det er selvfølgelig ikke kun i true crime, at virkelighedens horror gemmer sig. Den findes også i fortidens hekseforfølgelse og djævleuddrivelse, hvor helt almindelige mennesker blev udsat for grusomme overgreb eller forbrydelser, fordi de skilte sig ud fra normen. I historien finder Skrækfest nogle af de mest grusomme karakterer som, hvis de levede idag, ville rangere højt, hvis ikke højst, over de mest barbariske seriemordere. To af disse kan du høre om på årets festival, nemlig Blodbaronessen Elizabeth Bathory og Vlad III, som de fleste nok kender under navnet Vlad Spideren, og som Bram Stokers Dracula var inspireret af.
Der gemmer sig selvfølgelig også meget mere i årets program – blandt andet er Skrækfest meget stolte af, sammen med Musikhuset Posten, at kunne præsentere fantastiske Myrkur. Amalie Bruun alias Myrkus leverede en fantastisk koncert på Copenhell 2023, og med sit seneste album “Spine” forkæler hun jer endnu engang med hendes helt særlige blend af second-wave black metal og den nordiske folkemusik. Du kan opleve Myrkur til en artist talk på Hovedbiblioteket og senere samme dag, giver hun koncert på Posten.
Derudover får Skrækfest også besøg af forfatter Kenneth Bøgh Andersen og du kan selvfølgelig vanen tro shoppe på Dark Market og se horror helt til den lyse morgen til deres traditionelle Horror-marathon. Det og meget mere, kan du glæde dig til på Skrækfest 2024.
Skrækfest er arrangeret af Odense Bibliotekerne og aktiviteterne afvikles på Hovedbiblioteket/Musikbiblioteket i Borgernes Hus, Musikhuset Posten og Magasinet.
Klik her for program og billetter
MitOdense – det, der samler os