Det sitrer allerede i kroppen efter at skråle med på de største hits, svinge basarmen til de hårdeste beats og danse natten lang til de sprødeste melodier? Der er i dag kun EN måned til årets Generator Festival og nu med seks nye navne.
Odense kan ikke vente til at se jer igen og feste med jer under den lune sensommersol. Og i den anledning har Generator Festival seks navne mere til jer.
Generator Festival 6. – 7. september 2024 ved Byens Bro.
Seks nye navne:
𝐓𝐨𝐩𝐆𝐮𝐧𝐧
Han er en kunstner, der aldrig går på kompromis, hvis ambitionsniveau kun er blevet større med årene, og som dominerer de danske hitlister gang på gang. TopGunn har efterhånden været en fast bestanddel af den danske musikscene og en vigtig figur i dansk hiphop med sange som ´Tilbud´, ´Kongens Have´og ´Nik & Jay´, som hele Danmark skråler med på.
𝐑𝐞𝐛𝐞𝐛𝐞
Det danske alt-pop talent, Rebebe, er en artist, der kræver din opmærksomhed. Med en stemme, som bider sig fast fra første strofe, og som er nærmest provokerende fuld af nærvær, insisterende og hektisk levende, tryllebinder Rebebe sit publikum. Med sine tekster om følelser, der er grebet ud af virkeligheden, synger hun om sorg, væmmelse, seksualitet og afmagt.
𝐋å𝐠𝐬𝐮𝐬
Introducing Pelle Peter Jencel og Nicholas Kawamura. De stod bag det massivt populære radioprogram, Lågsus, og nu står de bag et af landets største festnavne. Med fingeren resolut placeret på pulsen, præsenterer Lågsus danskerne for hits på stribe og leverer knivskarp underholdning med ekstatisk stemning. Kort sagt: Der er fart på drengen, og det er lækkert!
𝐖𝐢𝐥𝐬𝐭𝐞𝐝 𝐨𝐠 𝐒𝐤𝐚𝐚𝐧𝐢𝐧𝐠
Der er dømt fest, når disse to erfarne gutter indtager scenen. Med vilde beats og deres skyhøje energi, sætter de gang i den vildeste fest med genrer som house og house music.
𝐌𝐚𝐫𝐲 𝐇𝐚𝐫𝐩
Med en brændende passion for elektronisk musik, fokuserer kunstner, DJ og producer Mary Harp på genrer som Garage, Breakbeat, Jungle og DnB. Hun har optrådt på en lang række festivaler og spillesteder i Danmark såvel som internationalt. Der er lagt op til vifte af forskellige stemninger, når hun indtager scenen.
𝐁𝐚𝐜𝐤𝐬 𝐔𝐧𝐠𝐝𝐨𝐦
Den unge Odenseaner, Backs Ungdom, præsenterer ørehængende popmusik om livet, en helt almindelig ungdom, og hans tekster er sande og ufiltrerede. Så hvis du vil danse med til sjov og iørefaldende musik og lade dig blive underholdt af en figur, der brækker sig ud over janteloven, sætter den fri og synger den højt.
Allerede offentliggjort line-up:
- Tessa
- Faustix
- Kato
- Lågsus
- Rebebe
- Dillistone
- Nonsens
- Område 69
- 𝐌𝐚𝐫𝐚𝐭𝐨𝐧𝐞
- 𝐛𝐚𝐫𝐞 𝐟𝐫𝐞𝐝
- 𝐊𝐚𝐭𝐫𝐢𝐧𝐞 𝐒ø𝐧𝐝𝐞𝐫𝐠𝐚𝐚𝐫𝐝
- 𝐉𝐨𝐧𝐚𝐬 𝐒𝐤𝐨𝐮
- 𝐃𝐣𝐮𝐥𝐢𝐚 & 𝐌𝐢𝐱𝐜𝐡𝐞𝐥𝐥𝐞
- 𝐃𝐉 𝐂𝐀𝐏𝐘
MitOdense – det, der samler os