fbpx

Knud Grabow Christensen, bedre kendt under kunstnernavnet Sebastian, er taget på en ny Danmarkstur, hvor han besøger over 30 danske byer med solo-showet han er så berømt for. Anmelderne roser allerede showet ’Trubadurens Aftentur’ og snart er det Odense der får besøg af den snart 75-årig danske sanger, guitarist, instruktør, sangskriver og komponist.

Sønderjyden der både behersker folk, pop, rock og musical-genrerne, har siden 1971 solgt over 2.5 millioner plader og har bl.a. komponeret en lang række succesfulde musicals.

Efter en utrolig succesfuld SEBASTIAN BAND-turne i efteråret 2023 er Sebastian klar igen.

Denne gang alene på scenen som solisten – trubaduren med guitar og sange som så ofte før rundt i det ganske land. 

Sebastian har i over 50 år beriget os med et hav af sange – De sjove – alvorlige – poetiske – de nyere og gamle hits – det eminente guitarspil og ikke mindst nærværet med publikum gør Sebastians “Trubadurens aftentur” til en ganske særlig oplevelse, når Sebastian, alene på scenen møder sit publikum til Trubadurens Aftentur, får poesien for alvor vinger.

Sebastian ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Sebastian er en kunstner, der har noget på hjerte til både unge og ældre. Fra dem der lærte Sebastian at kende med Den Store Flugt og hans perlerække af albums op gennem 70erne og ind i 80erne.

Over den lange musicalperiode med Ronja Røverdatter, Hodja Fra Pjort, Skatteøen, Cyrano og Pippi, men også numre som Rose, Måske ku’ Vi, Vårvise, Romeo, her er en sang og nyere sange såsom Hjerterdanser og Pludselig.

Alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med et udsøgt rids af sange fra det sidste halve århundrede.

Odense den 28. september på Magasinet kl. 20.00

Find mere Info og billetkøb her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere