Påskeferie i Odense giver masser af muligheder for at bruge byen, nyde naturen og opleve de mange begivenheder.
Når påsken banker på døren, og foråret begynder at gøre sit indtog, er Odense det perfekte sted at nyde fridagene. Med sine charmerende gader, historiske seværdigheder og masser af aktiviteter for både børn og voksne, byder byen på en skøn kombination af kultur, natur og afslapning. Uanset om du drømmer om en tur i dyreparken, en slentretur i eventyrlige omgivelser eller lækre påskemenuer på hyggelige caféer, så har Odense noget at byde på i påskeferien.
Hos MitOdenses medlemmer finder du følgende oplevelser i påsken:
Påskesjov hos Storms Pakhus: Masser af gratis aktiviteter for de yngste, hvor der laves påskepynt, kæmpe ølsmagning for de voksne og gratis koncerter.
Lørups Vinstue byder på hygge med musikbanko og live koncerter ved klaveret.
Odense Teater har premiere på forestillingen ‘Kvinde kend din historie’, samt flere spændende og medrivende forestillinger.
Kulturmaskinen byder bl.a på OFFspring Odense International filmfestival, Su Bi Dua 2.0 og Croquis.
Odense Boulders afholder påskecamp klatring for 6-12 årige fra mandag den 14.-16. april.
Prøv Nelle’s løbeklub i påskeferien
Kom til påskevæddeløb hos Fyens Væddeløbsbane skærtorsdag. Der er masser af påskekonkurrencer for børnene, og spændende væddeløb for voksne.
Kør med veteranbus i påsken med Danmarks Jernbanemuseum.
Oplev ølsmagning ombord hos Odense Aafart og prøv skattejagten ‘Theodors Hemmelige Guldskat’ med børnene.
Teater Momentum har ‘En lykkelig slutning’ på programmet I påsken.
Mandag den 14. april er der påskecamp for børn 8-14 årige hos Odense Gokart hal.
Andre oplevelser i Odense
På June Bar i Odense centrum kan du opleve et 24 timers DJ set langfredag. To DJs, 24 timer, ingen pauser.
Oplev påsken i Odense ZOO, som altid er hyggeligt.
Lav dit eget påskefiltdyr hos Café ODEON Social.
Se OB – Kolding skærtorsdag kl. 13.00 på Odense Stadion.
Oplev Østen på Musikhuset Posten I påsken.
Gå en tur og nyd Eventyrhaven og Munke Mose eller en tur i Tusindårsskoven.
MitOdense – det, der samler os