fbpx

Kunstmuseum Brandts inviterer til artist talk I Odense med sangeren Mø og fotografen Fryd Frydendahl om deres bog RACING – Circles of doubt, Squares of light.

Torsdag den 29. februar 2024 kl. 18.30 – 20.00 inviterer Kunstmuseum Brandts til et glas vin og artist talk med sangeren Mø og fotografen Fryd Frydendahl om deres bog RACING – Circles of doubt, Squares of light.

Relationen mellem os og vores arbejde sammen og hver for sig er uadskillelige. Vi har rejst, arbejdet og levet sammen på skift i over et årti og betragter hinanden som livsledsagere.”

Sådan introducerer sangeren MØ og fotografen Fryd Frydendahl deres livslange venskab og arbejdsrelation i bogen RACING – Circles of doubt, Squares of light, der udkom på Gyldendal i 2023.

Denne aften folder de i fællesskab bogen ud og fortæller om øjeblikke, de har delt undervejs i MØs karriere fra upcoming kunstner til artist på verdens største scener.

I bogen sætter Fryd Frydendahl billeder til uddrag fra MØs tour-dagbøger:

”18. maj 2017 (Pacific Palisades, LA)

Jeg tænker på lækre rappere og fancy kjoler og maskuline frisurer, cigaretter og parfumereklamer igen. … Jeg har lavet interviews, haft lunch-møder og stemmecoach. Siddet i Uber i timevis. Jeg er pumped up. Jeg har lyst til at synge. Jeg skal synge nu. Og så skal jeg løbe, og så skal jeg have tre store fadøl i aften når Fryd, Mel og jeg skal til rockkoncert.

Bogen viser nye sider af to kunstnere og veninder, der – som bogens redaktør Felix Thorsen Katzenelson udtrykker det – er ”Forelskede i det de laver, forelskede i det, den anden laver, og forelskede i hinanden.”

Aftenens samtale er modereret af Marianne Ager, der er museumsinspektør ved Kunstmuseum Brandts og har speciale i fotografi.

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere