Sammen med en række andre aktører og organisationer, har Odense Renovation – i et åbent brev til landets politikere, ønske om at sætte skub i udviklingen af et nationalt genbrugssystem for takeaway-emballager.
Nationalt genbrugssystem for takeaway-emballage
I Danmark bruger vi hvert år ca. 130 millioner engangskaffekopper. Kopperne bliver i gennemsnit brugt i 15 minutter, inden de ender som restaffald til forbrænding.
For at nedbringe de store affaldsmængder er der behov for et nationalt genbrugssystem for takeaway-emballager. Derfor opfordrer vi nu – sammen med erhvervslivet, miljøorganisationer og forskere – regeringen og folketinget til at sætte skub i udviklingen af et nationalt genbrugssystem.
Store grønne gevinster
Genbrugelig emballage vil blandt andet kunne erstatte de over 130 millioner to go-kopper, vi i Danmark bruger og smider ud årligt på bekostning af miljø og klima. Det vil tilmed være en økonomisk fordel for virksomheder i restaurationsbranchen, hvis der indføres et genbrugssystem i stor skala, viser undersøgelser.
MitOdense – det, der samler os