De nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i november 2023 lå på 3.922 fuldtidspersoner. Det svarer til 3,8 % af arbejdsstyrken i Odense Kommune.
De nye tal betyder, at ledighedsprocenten i Odense ligger uændret på 3,8 % i både oktober og november 2023.
Vores indsats for at få flere i job fortsætter for fuld styrke i 2024, og vi har netop indledt et formelt samarbejde med Kalundborg Kommune, som løbende mangler arbejdskraft blandt andet til deres store biotekvirksomheder. Jeg håber, at mange odenseanere kan finde sig et nyt job i det vestsjællandske, og at for eksempel ledige, nyuddannede vil gribe muligheden for at få taget hul på arbejdslivet. At komme i job er helt afgørende for at kunne få en god livskvalitet.
Beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt
Odense indtager en 5. plads i ledighedsplaceringen i november 2023. Dvs. Odense har landets 5. højeste ledighedsprocent. I oktober 2023 havde Odense landets 6. højeste ledighedsprocent.
Den aktuelle ledighedsprocent er 3,4 %, svarende til 3.574 fuldtidspersoner.
MitOdense – det, der samler os