Der bliver lagt mærke til Odense ude i den store verden. Vi er med på top 100 listen fra TIME over de bedste steder at besøge i verden
På listen tæller lande som Portugal og Grækenland. Byer som Bangkok, Belize, Las Vegas og Beijing. Og lige i blandt disse samt mange flere eksotiske steder, finder vi Odense.
Det er især det nye H.C. Andersens Hus, der fremhæves som en seværdighed med kort afstand fra Kastrup lufthavn. Men også Storms Pakhus nævnes.
Det kan godt være, at alle os Odenseanere har levet i byggerod siden 2014, men nu begynder vi at høste anerkendelse, og inden længe kommer turisterne til Odense.
Det er virkelig en fantastisk følelse, når der går Odense i den. Vi er en lille by med et stort hjerte, der tør følge med tiden samt udvikle og forbedre vores by.
Hannibal Klok, formand, MitOdense
MitOdense – det, der samler os