Efterårsferien er lige rundt om hjørnet, og i den anledning slutter Odense Aafarts sæsonen af med fantastiske efterårstilbud.
Ved du endnu ikke, hvad du skal foretage dig i efterårsferien? Så bare rolig, Odense Aafart har nemlig masser af rabatter og spændende aktiviteter for børn og voksne.
Efterårsferien markerer slutningen på en god sæson, hvor vi har fejret vores 140 års jubilæum. Vi slutter jubilæumsåret af med en masse spændende tilbud på sjove aktiviteter! For at bekæmpe madspild gælder tilbuddet også isbutikken.
Eva Pasgaard, direktør Odense Aafart
Spar 50% på sejlture, børneskattejagt og vandcykler
Efterårsferien er en oplagt mulighed for at tage familien med på en fantastisk sejltur ned af Odense Å – enten med vandcykel eller turbåd. Hop ombord på turbåden og oplev en naturskøn sejlads, der fører dig langs haverne i Odenses fine gamle kvarterer forbi Odense Zoo og ud til bøgeskoven i Fruens Bøge.
Vil I af sted på egen hånd, er vandcyklerne et oplagt valg. Her har I mulighed for at sejle og nyde roen på åen og den smukke natur, mens I har et parhyggelige og afslappende timer i selskab med familien eller vennerne.
Rabatten gælder også for det populære børneevent ‘Theodors Hemmelige Guldskat’, hvor I skal løse gåder og knække koden til guldskatten – men pas på, for Griske Gorm lurer rundt i Fruens Bøge og leder efter de samme ledetråde. Mysteriet varer 2 timer og inkluderer en sejltur med turbåden.
Tøm isbutikken
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men den er god nok. I kiosken vil der være halv pris på alle slags is. Isbutikken skal tømmes, og det er den helt perfekte mulighed for at tage familien med på en sejltur kombineret med en is som afslutning. Så tag et smut forbi Odense Aafart og hjælp med at bekæmpe madspild.
Det praktiske
Tilbuddet omfatter 50% rabat på alt is, vandcykler, turbåd gælder fra d. 17.- 23. oktober.
‘Theodors Hemmelige Guldskat’ foregår fra d. 15.- 22. oktober kl. 14-16.
Billetter til Aafartens turbåde og Theodors Hemmelige Guldskat, kan både købes online på www.aafart.dk og i Aafartens billetsalg. Is og udlejning af vandcykler købes ved Odense Aafart. Der er åbent fra d. 17.-23. oktober fra 11-17.
Turbåden sejler kl. 12, 13 og 14 fra Munke Mose.
MitOdense – det, der samler os