Kunstsvømning er en olympisk disciplin – tidligere kendt som synkrosvømning. Det kan du nu gå til i Odense.
Kunstsvømning er en olympisk disciplin – tidligere kendt som synkrosvømning – og der er store forhåbninger til sporten i Svømmeklubben FREM Odense.
Det er et spændende tilbud vi nu kan tilbyde børn og unge – samt voksne og masters – der er interesserede i musik, dans og gymnastik. Her kan man kombinere sin interesse for disse med vandfærdigheder. Det hele foregår i vand, så man bliver tryg ved vandet og vant til at bevæge sig i et andet element.
Klubchefen, Brian Marshall
Kunstsvømning foregår i modsætning til almindelig gymnastik og dans i tre dimensioner, så det giver en helt anden oplevelse og andre bevægelsesmønstre.
Jeg glæder mig over at kunne tilbyde kunstsvømning. Der er lange og stolte traditioner for det i Odense, og dem kan vi nu føre videre til gavn for alle i Odense og på Fyn. Derudover er det noget vi længe har talt om – det er den disciplin vi manglede. FREM er den eneste klub i Danmark der har hele paletten af discipliner, og vi håber, at Kunstsvømning også kan være med til at trække folk til klubben og byen.
Gormanden for FREM, Christian Heyde-Petersen
FREM kan således nu tilbyde konkurrencesvømning, kunstsvømning, parasvømning, udspring, livredning og vandpolo.
FREM har i forvejen en række svømmere, polospillere og springere der har tilvalgt et liv i Odense og byens tilbud gennem uddannelser fra Sports Academy Denmark til SDU.
Svømmeklubben FREM Odense er grundlagt i 1920 og har en lang tradition for stærke fællesskaber – der skal være plads til alle i FREM – hvor bredden tilgodeses gennem bl.a. baby, gravid, svømmeskole, veteran-tilbud, og meget andet – og elite skabes gennem fokus på bredden: FREMs discipliner er alle på højeste nationale niveau, og flere af dem på internationalt niveau.
MitOdense – det, der samler os