fbpx

Danmarks Jernbanemuseum i Odense inviterer dig til åbningen af udstillingen Perron Ceremoni. Der er gratis entré.

NY UDSTILLING torsdag den 16. januar kl. 15.30. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig og der er gratis entré til museet fra kl. 15.00.

Der er gratis adgang til museet ved åbningsreceptionen, som begynder kl. 15:30 med en velkomst ved skaberen af udstillingen, arkitekt Lauge Floris, hvorefter udstillingen officielt åbnes. På denne dag holder museet åbent til kl. 17:00.

Med arkitektoniske greb undersøger Perron Ceremoni den kollektive transport som et kulturelt fænomen. Udstillingen udfolder utopiske visioner for fremtidens kollektive transport og fokuserer især på de steder, som man inden for arkitekturen vil kalde for ikke-steder: tunnelen, ventesalen, trinbrættet, elevatoren, det offentlige toilet osv. Kan man forvandle disse nødvendige steder til gode oplevelser? Mødesteder? En magisk oplevelse på rejsen?

De sidste 175 år har den kollektive transport både flyttet folk fra A til B og dannet rammer for poesi, kunst og arkitektur. Perron Ceremoni stiller både spørgsmål og antyder svar, men først og fremmest åbnes en dialog om vores rejseformer. Fremtiden er åben.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere