fbpx

HANDLEN I HUS! Fra i dag har Novo Nordisk overtaget et kæmpeareal i Odense på 81 hektar til opførelse af en ny fabrik i Tietgenbyen.

Det er ikke bare en god nyhed for Odense – men for hele Fyn. Udover omfattende byggeaktiviteter, så vil det også skabe flere tusinde nye og blivende arbejdspladser og tilføje en ny og globalt enormt stærk spiller inden for lifescience til det fynske.

Odense Kommune er i fuld gang med at planlægge udvidelse af erhvervsområdet i Nord for Tietgenbyen med op til 250 hektar, så de er klar, hvis virksomheder vil flytte til eller udvide i området.

Min ambition er, at vi i de næste 10 år kan og skal skabe 30.000 nye arbejdspladser. Med blandt andet Novo, robotter, droner, tech, Odense Havn og turisme, så har vi gode kort på hånden til at løfte vores velstand og dermed også vores skatteindtægter til velfærd, så alle kan få glæde af Odenses fremgang.

Borgmester Peter Rahbæk Juel

Senere på året vil Novo tage stilling til igangsættelse af byggeri på arealet.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere