Ø Festival – Langeland kan i dag sætte fem fantastiske navne på plakaten i 2025. Nik & Jay er klar.
Glæd dig til at opleve: Nik & Jay, Jada, Turboweekend, Yör og Lis Sørensen. Efter en vellykket debut i sommeren 2024 er Ø Festival – Langeland glade for at kunne fastlægge næste års festival i uge 30, d. 24. – 25. – 26. juli 2025.
Med fem navne til årets line-up glæder Ø Festival – Langeland sig til, at disse artister skal være med til at skabe en uforglemmelig oplevelse fyldt med musik, fællesskab og nærvær, som netop kendetegner Ø Festival.
Vi glæder os enormt meget til at tage imod gæsterne på Ø Festival og give dem oplevelser, der indkapsler sommerferieøens små perler. Ø Festival handler om at skabe minder sammen, om nærvær, unikke oplevelser og ikke mindst om at dele øjeblikke med venner og familie på den smukke, lange Ø – Langeland. Alt sammen kombineret med en festival, der har plads til os alle – sammen.
Booker og festivaldirektør for Ø Festival – Langeland, Andreas Grauengaard
Ø Festival – Langeland ser frem til at byde velkommen til festivalgæster, der ønsker at nyde musik og fællesskab i et af Danmarks smukkeste naturområder. Sæt kryds i kalenderen d. 24. – 25. – 26. juli, og vær klar til en uge fyldt med fantastiske oplevelser på Langeland.
Glæd dig allerede til de fem første navne på plakaten, der byder op til dans på Rue Mark:
- Nik & Jay
- Jada
- Turboweekend
- Yör
- Lis Sørensen
De nye navne åbner programmet for Ø Festival 2025 og ser frem mod uge 30 på Langeland.
Om Ø Festival
Ø Festival – Langeland er en ny festivalperle, der præsenterer oplevelser på Langeland og et kvalitetsbevidst musikprogram med velkendte og anerkendte kunstnere. Festivalen afholdes på Rue Mark Langeland, der har til formål at skabe et fællesskab for alle aldre i en hyggelig atmosfære. Festivalens debut i 2024 blev mødt med stor begejstring og er en kærkommen tilføjelse til den danske festivalscene. Med et lokalt og bæredygtigt fokus markerer Ø Festival sig som en vigtig begivenhed på Langeland, hvor sommerferiens højdepunkt nås i uge 30. I 2025 bliver festivalens musikdage skudt i gang d. 24 – 25. – 26. juli, men hele øen summer af oplevelser i hele uge 30, hvor også campingområdet er åbent. Start uge 30 inviterer Ø Festival på sommerferieaktiviteter og festival for hele familien på den smukke, lange danske ø.
MitOdense – det, der samler os