fbpx

Om to uger slår Odense Metalfest dørene op til den tredje udgave på Musikhuset Posten med hardcore og dødsmetal

Odense Metalfest er den 25. & 26. oktober 2024 på Posten, Odense.

Det legendariske amerikanske hardcore band Full Blown Chaos fra New York er tilbage på tour og de spiller som et af hovednavnene. Nye på plakaten er det fremadstormende svenske dødsmetalband Carnosus, der tager over fra Paganizer, der måtte aflyse på grund af uforudsete hændelser. Men Carnosus er måske det næste nye store navn indenfor svensk dødsmetal. De er ofte blevet sammenlignet med og kaldt for det svenske svar på Suffocation, som de også tidligere har turneret med.

Bands

  • Full Blown Chaos (USA)
  • Illdisposed (DK)
  • Lifesick (DK)
  • Carnosus (S)
  • Risk It!(DE)
  • Livløs (DK)
  • Withering Surface (DK)
  • Maceration (DK)
  • Crocell (DK)
  • Blazing Eternity (DK)
  • Detest (DK)
  • Peace of Mind (DE)
  • Obstruktion (S)
  • Crown the Beast (DK)
  • Nexø (DK)
  • Crucible (DK)
  • Henret (DK)
  • Fatal Image (DK)

Odense Metalfest har cementeret sig selv som en festival indenfor extrem metal og hardcore, så derfor er det noget af et overflødighedshorn man kan opleve, når i alt 18 bands indtager de to scener til festivalen. På hardcorefronten er der noget af det ypperste på programmet. Det gælder bl.a. Danmarks største hardcoreband Lifesick og det kendte og legendariske, tyske, hardcoreband Risk It! der sammen med landsmændene fra Peace of Mind, danske Nexø og Henret, samt svenske Obstruktion, akkompagnerer Full Blown Chaos emminemt når man krydser årets hardcore-serveringer af på plakaten.

Med nogle af de bedste og mest legendariske danske death metal bands som Illdisposed, Withering Surface, Maceration, Detest, Crocell og nyere bands som Livløs og Crown The Beast er der alle typer af dødsmetal på programmet, og kan man lide sin død mere doomy, så er Blazing Eternity også på programmet. Det helt nye speed metal håb Crucible og det lokale death thrash band Fatal Image er også på årets program

Vi synes, at vi har et virkelig solidt program i år og vi er glade for at kunne præsentere tredje heat af Odense Metalfest, som er ved at cementere sig som en vigtig, årlig metal begivenhed.

Jakob Schultz, arrangør af Odense Metalfest.

Det vil igen være muligt at blive tatoveret til festivalen i All or Nothing Tattoos tattoohjørne og der vil desuden være mulighed for streetfood i udendørsområdet, ligesom baren har et kæmpe udvalg og merchboderne bugner af t-shirts fra alle bands.

Billetter koster 666 kr – find dem her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere