fbpx

DHL Stafetten de kommende dage er totalt udsolgt, og samtidig melder løbebutik i Odense om rekordsalg af løbesko denne sommer.

Løb boomer. Odenseanerne strømmer i stor stil ud på de lokale løbestier for tiden, og det er ikke bare de etablerede løbere, der hopper i løbeskoene og deltager i motionsløb som den totaludsolgte DHL Stafet i Fruens Bøge de kommende dage. Det samme gør massevis af nybegyndere og motionister i alle aldersgrupper.

Det fortæller butikschef Rasmus Fabech fra løbe- og sundhedsbutikken Kaiser Sport & Ortopædi i Odense, som har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på løbesko her henover sommeren og som samlet har udført flere tusinde løbetests for både nye og etablerede løbere i 2024. Faktisk kan butikken registrere en stigning på hele 65% i udførte løbetests i år sammenlignet med sidste år.

Vi oplever meget tydeligt en større interesse for løb i år sammenlignet med tidligere. Vi ser særligt en stor stigning i henvendelser om at få en løbetest forud for køb af løbesko fra nye løbere, som gerne vil hjælpes godt i gang med løberiet og fra løbere, der begynder igen efter længere pauser, og samlet har vi i år solgt langt flere løbesko, end vi plejer.

Butikschef Rasmus Fabech fra løbe- og sundhedsbutikken Kaiser Sport & Ortopædi

Hvorfor er løb blevet så populært?

Tidligere var det ifølge Rasmus Fabech i højere grad løbenørderne, der kom ind i butikken og fik lavet løbetests og løbestilsanalyser, men i år har der været en stor vækst i udførte løbetests for nye løbere, der vil hjælpes godt i gang med løb.

Løb har den fordel, at man kun er afhængig af at koordinere med sig selv. Det er bare på med løbeskoene, når du har tid, og så ud af døren, og for mange er det den fleksibilitet, der skubber dem i retningen af løb. Nogle løber om morgenen, nogle løber en tur midt på dagen eller om aftenen, det er meget forskelligt, og på den måde er løb let at passe ind i en ellers travl kalender.

Butikschef Rasmus Fabech fra løbe- og sundhedsbutikken Kaiser Sport & Ortopædi

Samtidig er løbefællesskaber ifølge Rasmus Fabech populære som aldrig før.

Mange følger hinandens løbeture på forskellige apps og digitale løbefællesskaber, ligesom mange arbejdspladser, skoler og alt muligt andet arrangerer fælles løbeture i Odense og på Fyn.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere