Det går godt for de to største shoppingcentre i Odense. Både Rosengårdcentret og Tarup Center oplevede besøgsrekorder i 2023 – og begge tilskriver letbanen en del i forklaringen.
Rosengårdcentret – én af af landets største shoppingcentre – havde tæt på syv mio. besøgende i 2023.
Konkret kan Rosengårdcentret måle “letbane-effekten” i form af markant flere gæster, der benytter Grøn Indgang, der er indgangen tættest på letbanestationen.
Også Tarup Center ved letbanens nordlige endestation satte besøgsrekord i 2023 med i alt 2,3 mio. gæster. En klar forbedring i forhold til den hidtidige rekord på 2,16 mio. besøgende
Senere i år barsler Tarup Center med en større centerudvidelse lige ved siden af letbanestationen. Her vil bl.a. et nyt Harald Nyborg-varehus rykke ind – og hvem ved, om der dermed er udsigt til en ny besøgsrekord allerede i 2024.
For Odense Letbane er 2024 begyndt ganske lovende med i alt 571.000 påstigere i januar. Det er en fremgang på knap 18 procent sammenlignet med januar 2023 (485.000).
Det er samtidig femte måned i træk, at letbanen ligger markant over en halv million påstigere.
MitOdense – det, der samler os