Ø Fest foregår på Byens Ø i Odense, langs de smukke havnekajer, der stadig emmer af rå industri og på vandet. Programmet er spækket med aktiviteter, musik, talks samt meget mere.
Vær med til at fejre havnen, kulturen og fællesskabet sammen med de lokale, kunstnere, iværksættere, foreninger, institutioner og virksomheder, der skaber liv og bringer mennesker tættere sammen på Byens Ø i Odense Havn. Arrangør er Dynamo – Workspace for circus & performing arts.
Ø Fest på Byens Ø den 7. – 8. juni 2024.
Programmet vil byde på åbne værksteder, workshops, live musik og koncerter, vandreforestilling på Odense Havn, skate, parkour, sejlende talks, mad, åbningen af DYNAMOs nye offentlige udendørs scene og meget meget mere.
Kom og se den franske cirkusforestiling IMPACT D’UNE COURSE BYENS Ø af kompagniet la horde dans le pavés, der forener cirkus og parkour på lækreste vis og er en hyldest til mødet mellem mennesker i byen (billet påkrævet).
Et kig i programmet:
- Minigolf hos Minigolf Putte Team Odense
- Lån en kajak gratis hos Green Kayak
- Beach volley turnering hos Sky Ball Beach Volley Academy
- Klima-talk i Nordatlantisk Hus
- Cirkusworkshops
- Fotoudstilling
- Gratis sejlende talks
- Prøv paddel sport gratis hos Odense Padel Sport
- Skate & Reggae ved Det Blå Kvarter
- Lounge ved Det Blå Kvarter
Museum Odense guider fra dækket af den gamle Stige Ø færge “Færgehans” rundt i Odense inderhavn med et oplæg om forholdet mellem hav, havn og by i et bredt historisk perspektiv.
Sejl med, når Odenses Havns store bygherre Enggaard stævner ud i inderhavnen i en GoBoat. Skibet er lastet med fortællinger om fremtidens planer, men har du idéer til aktiviteter på havnen, så er dette også stedet at deltage!
MitOdense – det, der samler os