fbpx

1 ud af 8 kvinder i Danmark rammes af brystkræft i løbet af deres liv. Det er mere end 5.000 kvinder hvert år. Kom til Brysternes Motionsdag med Holdtræning Odense.

Søndag den 8. september kl. 9.45 – med gå-starttid kl. 10.00 og slut ca. kl. 12.00.

Brysternes Motionsdag er et velgørenhedsløb til fordel for brystkræftsagen. Her kan alle deltage – uanset om du har små, store, skæve, lange, ét eller ingen bryster. Holdtræning Odense har planlagt en rute på 5 km., hvor man sammen går fra Odensevej 101F, 5260 Odense S.

Hvis man har lyst, kan man støtte Kræftens Bekæmpelse ved at købe startnummer og T-shirt til ruten via www.sportstiming.dk/event/13684

Når man tilmelder sig via linket, må man gerne skrive “Holdtræning Odense Aps” under “Klub/Firma (valgfrit)”, så det er synligt at I går sammen til fordel for brystkræftsagen.

Velgørenhedsbegivenheden er GRATIS, så tag endelig familie og venner med og gå sammen for en god sag. Holdtræning Odense sørger for en lille OVERRASKELSE til den sultne og tørstige, efter I har gået de 5 km.

Dit bidrag nytter! Overskuddet går ubeskåret til Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelses arbejde for at forebygge og behandle brystkræft, samt at yde støtte til patienter og pårørende. Med din tilmelding er du med til at gøre en vigtig forskel.

Om Holdtræning Odense

  • Over 20 forskellige holdtyper
  • Knap 70 faste hold om ugen
  • Fri holdtræning – deltag på alle de hold om ugen, som du vil!
  • Tag dit barn med til træning!
  • Medlemsfordele
  • Et stærkt og unikt fællesskab, hvor der også er plads til dig
  • Et sted, hvor du kan være dig og gøre noget godt for dig selv og din krop

Læs mere om Holdtræning Odense her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere