fbpx

Kim Larsen ville være fyldt 80 i år – og det skal fejres med et brag af en kæmpe bodega-fest i Odense.

Odense samles til den ultimative bodega-fest for at fejre manden, stemmen og sangene, der har været lydsporet til vores liv. Det bliver en aften fyldt med fællesskab, kolde fadøl og en stemning, som kun Kim Larsens musik kan skabe.

På scenen står nogle af landets bedste orkestre klar til at fyre op under Gasolin’-klassikere og de udødelige hits fra Kim Larsens lange karriere. Det bliver en fest, hvor Odense skråler med på Kvinde Min, Papirsklip, Joanna og alle de andre sange, der binder os sammen.

Det her er ikke bare en koncert – det er en kæmpe fødselsdagsfest! Ikke med lagkage og balloner, men med vennerne, fadøl og den musik, vi elsker.

Odense løfter glasset og giver den gas, præcis som han har fortjent det.

Kom og vær med til at fejre folkets sanger – på ægte bodega-manér!

Kim Larsen blev født 23. oktober 1945, og døde 30. september 2018.

Bodega-festen er på GASA, lørdag den 25. oktober 2025.

Program

18.00 – Velkomst & Smørrebrød
For dem, der har tilkøbt smørrebrød, serveres tre flotte stykker:
Med æg, rejer, citron, mayonnaise og dild.
Med roastbeef, remoulade, ristede løg, peberrod og karse.
Med hønsesalat, asparges, æbler, syltede rødløg og glaskål.

Der vil også være mulighed for at købe store, saftige grillpølser.

19.00 – Kim Larsen Bingo med Martin Bager Wulff!
Glem alt om støvede bingohaller og monotone opråb – her får du et helt nyt bingo-show, hvor alt kan ske!
Martin Bager Wulff styrer løjerne med improvisation, gak og gøgl, mens Odense dykker ned i Kim Larsens legendariske univers. Det bliver skævt, sjovt og stemningsfyldt, og publikum er selvfølgelig en stor del af festen!

20.00 – Kristian & De Gule Enker – En hyldest til Kim Larsen
Glæd dig til en aften fyldt med de udødelige sange, der har sat lyd til generationer! Kristian & De Gule Enker leverer en autentisk og energisk hyldest til Kim Larsen – med den karakteristiske stemme, den rå nerve og den hjertevarme, som Kim selv mestrede til perfektion.

22.00 – Peter + De Nye Kopier
Peter + De Nye Kopier – en kærlighedserklæring til Gasolin’ og Kim Larsen.
Peter „KOPI‟ Molzen er tilbage med et nyt, mere rendyrket Gasolin’-inspireret band, „Peter + De Nye Kopier‟. Med en klassisk rockbesætning af trommer, bas og leadguitar leverer de en autentisk og energifyldt hyldest til Gasolins og Kim Larsens ikoniske sangskat.

23.30 – Ekstra nummer & Verdenspremiere – Haveje-drengene!
Vi kender alle filmen „Midt om Natten‟, hvor Kim Larsen udødeliggjorde rollen som Benny. En af de mest ikoniske scener fra filmen udspiller sig i TV-programmet „Mennesker & Meninger‟, hvor Benny samler sit band, „Haveje-drengene‟, og med charme og spilleglæde vinder folkets hjerter – især med det muntre nummer „Fars Gris‟.

Denne aften sker noget helt særligt! For første gang nogensinde er det lykkedes at genskabe „Haveje-drengene‟ i en spritny 2025-version. Bandet rykker helt tæt på scenekanten – og endnu tættere på jer! Sammen bringer vi stemningen fra „Midt om Natten‟ til live og skaber en fest fyldt med nostalgi, energi og fællesskab.

Så gør jer klar til en helt unik oplevelse – tag godt imod en vaskeægte „verdenspremiere på Haveje-drengene!‟

24.00 Tak for i aften … og måske synger vi sammen „Om lidt blir her stille‟, hvem ve‛.

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere