fbpx

Jul i Odense ZOO vender tilbage med masser af julepynt og fortryllende julelys – og med et helt særligt besøg fra Grønland.

Du kan godt begynde at glæde sig til årets Jul i ZOO, der vender tilbage med masser af julepynt, fortryllende julelys, nisseleg og i år en helt særlig gæst – nemlig selveste julemanden!

Sidste år oplevede over 72.000 gæster årets største og mest gennemførte event i ZOO, og haven er igen i år klar til at byde indenfor i det store juleunivers fra og med fredag d. 22. november klokken 16, hvor de over 1.000.000 julelys bliver tændt for første gang. Derefter følger en hel måned med masser af julerier.

Du kan gå på opdagelse i ZOO, der er pakket ind i flot julepynt, hvor godt 33 kilometer lyskæder omdanne haven til en magisk juleoplevelse, og så kan du som noget helt nyt i år besøge julemanden i hans helt nye Odense-gaveværksted.

Du kan også igen i år besøge juleboderne, der byder på alt, der smager og dufter af jul, ligesom det igen bliver muligt at opleve de to ZOO-nisser Zoofus og Zoofie og deres nisseshow på udvalgte datoer.

ZOO-nisserne er tilbage med ny julekalender

Børn og barnlige sjæle kan desuden igen i år glæde sig til at tage på eventyr med Zoofus og Zoofie, der er tilbage med en spritny julekalender.

Ad omveje havner julemanden og hans søn nemlig i Odense ZOO, hvor de etablerer et nyt gaveværksted med hjælp fra de to nisser og deres store dyreviden. Men hvorfor virker gavemaskinen pludselig ikke? Og hvor blev julemandens søn pludselig af? 

Følg med i “Zoofus og Zoofie – Mysteriet i julemandens værksted” hver dag i december på Odense ZOOs YouTube-kanal.

Praktisk info:

  • Odense ZOO gør opmærksom på, at de holder lukket i ugen op til åbningen af Jul i ZOO, så den sidste julepynt kan komme op at hænge. 
  • Haven er lukket fra og med mandag d. 18. november til og med torsdag d. 21. november.
  • Haven åbner igen fredag d. 22. november klokken 16, hvor Jul i ZOO officielt indvies.
  • I perioden fra 22. november til og med 15. december er der juleprogram hver fredag fra klokken 16-20 samt hver lørdag og søndag fra klokken 14-20. Haven åbner alle dage klokken 9.
  • Fra d. 20. december og til og med den 23. december er der juleprogram hver dag fra klokken 14-20. Haven åbner alle dage klokken 9.
  • Den 24. december er haven åben fra klokken 9-14 med fuldt juleprogram.
  • Alle informationer om Jul i ZOO kan findes på www.odensezoo.dk/jul 
  • Årets nye julekalender, “Zoofus og Zoofie – Mysteriet i julemandens værksted,” kan ses på Odense ZOO’s YouTube-kanal hver dag i december.
  • Alle oplevelser i forbindelse med Jul i ZOO er gratis, når entréen er betalt.
  • Der er fri entré med årskort.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere