fbpx

Odenseanerne vil være med i designprocessen, og i møbelhus i Odense storhitter design-selv-sofaen. Det kan vise sig at blive bæredygtigt at designe selv, mener forbrugeradfærdsekspert, der spår medskabelse endnu større fremtid.

Salget af de specialdesignede sofaer hos My home møbler er steget med helt op mod 70 procent de seneste tre år.

Man kan justere på farver, benlængde, længden på selve sofaen, og hvordan modulerne skal sættes sammen via et rimeligt simpelt program på computeren i forretningen. Det er der både mange, der synes er sjovt og spændende at afprøve. Muligheden for at være med i designprocessen på den måde er noget, der først de senere år er blevet udbredt blandt møbelkæderne, samtidig er det også noget, vi ser, kunderne ønsker i højere grad.

Rasmus Fangel, My Home Møbler i Odense, butikschef.

Hos My Home Møbler er udviklingen kommet snigende og startede med sofaer, hvor man selv kan bestemme farven. Siden kom modulsofaerne, hvor man træffer valg om både farve og typen af ben og desuden selv kan sætte elementerne sammen og få møblet til at passe perfekt ind i rummets dimensioner. Til sidst er sofaen med designprogrammet nu kommet på banen.

Vi medskaber mere, end vi tror

Man startede med at forske i forbrugermedbestemmelse i 1962, og i 1980’erne hed det ’elite users’. Det udviklede sig til ’creative consumers’ og ’co-creation’-bølgen i 00’erne, og det er kun vokset siden da, forklarer Ole Storm Jørgensen, der er lektor i forbrugeradfærd og detailhandel ved institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania.

I dag sammensætter vi mange produkter ud fra standardelementer, uden vi egentlig tænker over det. Vi køber jo ikke en ny bil uden at til- og fravælge en lang liste elementer, og vi får på den måde noget, der er vores helt eget, siger Ole Storm Jørgensen og understreger, at medskabelsen kan bidrage til et mere bæredygtigt forbrug. Der sker bare et eller andet med os, når vi har en idé og får et produkt tilpasset efter den idé. Vi føler, at det er vores helt eget, og det kommer med en identitetsskabende fortælling, der kan blive bæredygtig, fordi det simpelthen er sværere at skille sig af med noget, der også har denne følelsesmæssige værdi med sig.

Ole Storm Jørgensen, lektor i forbrugeradfærd og detailhandel ved institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania.

Vi vil 3D-printe møblerne selv

I fremtiden er det ikke usandsynligt, at forbrugerne vil kunne styre hele designprocessen selv på en skærm, og det er ifølge Ole Storm Jørgensen den ultimative forbrugeroplevelse.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere