Kør med veterantog for fuld damp i Odense, se skuespil med lokomotivvennerne Koblingerne
og løs sjove opgaver i vinterferien på Danmarks Jernbanemuseum
Et stort rod med Koblingerne
Lokomotivmester Busse er ved at tjekke beholdningen af kul, da han opdager, at der er rod på hele museets område – sådan starter vinterferiens skuespil med lokomotivvennerne Koblingerne. Skuespillet er primært for de 3-7-årige. Der er er to daglige forestillinger kl. 11.00 og 13.30 i perioden 13. til 17. februar.
Skuespillet er udviklet i samarbejde med ”Teateret der gik i sort”.
Veterantog for fuld damp i vinterferien
Få en helt særlig oplevelse, når de kører veterantog for fuld damp på museets område alle dage i vinterferien. De fløjter til afgang hver halve time.
Hop ombord og få en tur med det populære minitog
Minitoget, som er en miniatureudgave af et IC3-tog, kører gennem remisen, og I kommer forbi de store damplokomotiver og mange flotte vogne. Der er afgang alle dage i vinterferien.
Hjælp Koblingerne med at rydde op i remisen
I et sjovt opgavehæfte kan I sammen hjælpe lokomotivvennerne Koblingerne med at få styr på kulstykker, værktøj og få stillet de løse vogne på plads.
Hvad har Danmarks Jernbanemuseum i samlingen?
Det er kun et lille udsnit af museets genstande, der findes i udstillingerne. De andre genstande bliver opbevaret under sikrede forhold
på deres magasiner, hvor de beskyttes mod støv, lys og fugt. Hvert år indsamler de nye genstande, som er relevante for Danmarks jernbanehistorie. I vinterferien kan I se nogle af de genstande, som de valgte at indsamle i 2022.
Praktiske oplysninger
- Danmarks Jernbanemuseum åbner allerede kl. 9 alle dage i vinterferien 11. til 19. februar
- Alle aktiviteter er gratis, når entreen er betalt
- Børn (0-17 år) har altid gratis adgang
- Veterantoget og minitoget kører hver dag
- Skuespillet har to daglige forestillinger
MitOdense – det, der samler os