Olympen Live fortsætter den grønne stil til festivalen i Ollerup den kommende weekend i tæt samarbejde med SEF Energi. Strømmen til scenen bliver igen i år vindstrømscertificeret fra SEF Energi.
Den grønne tankegang med fokus på miljøet er højt prioriteret hos koncertarrangøren Live Culture. Sidste år indgik Live Culture et samarbejde med SEF Energi med certificeret strøm til scenen og musikken på festivalen Olympen Live. Succesen gentages i 2024, hvor SEF Energi tilføjer en gratis opladning ved ladestandere i Svendborg til alle elbiler på festivalen.
Vandposter og cikulære ølkrus
For at begrænse salg af plastikflasker indførte Live Culture i 2022, til Olympen Live og i Den Fynske Landsby, at publikum må medbringe egen vandflaske, som gratis kan fyldes med postevand under koncerterne. (Verdensmål 12). I 2024 opstilles en ekstra vandpost på skråningen.
Sidste år kørte Live Culture i samarbejde med Albani og Evolve by Faerch en forsøgsordning med cirkulære plastikrus med 100% genanvendelige plastkrus, der blev indsamlet, returneret og omsmeltet til nye plastikkrus og mademballage. I 2023 blev 72% af alle ølkrus indsamlet. I 2024 har Live Culture indført en donationsordning hvor overskuddet fra returemballage betalingen går til Music Declares Emergency, en international NGO der arbejder for at reducere miljøbelastningenfra liveoplevelser.
Samarbejdet med SEF Energi i 2023 var en stor succes og derfor er vi glade for det lokale grønne samarbejde med SEF Energi gentages i år, endda med ekstra god strøm til publikum i elbiler. SEF Energi og Live Culture har samme fokus på at passe godt på miljøet og nedbringe CO2 belastningen, derfor er det en fornøjelse at vi kan fortsætte samarbejdet og skabe øget fokus på at skabe grønnere events.
Henrik Frisch, Live Culture.
Løsningen var ikke helt enkel, at etablere i 2023, det lykkes med stor succes, og det er vigtig for os at bakke op om lokale initiativer der samtidig har et grønt fokus, der samtidig garanterer, at der bliver indkøbt vindstrømscertifikater svarende til den mængde strøm, som bliver brugt under Olympen Live i 2024. Strømforbruget bliver altså dækket 100 procent af vedvarende energi fra vindmøller.
Susanne Dennig Lunde, SEF Energi
Olympen Live har tidligere på ugen meldt få billetter og forventer op imod 8.000 gæster til endagsfestivalen 24. august ved Svendborg, på den grønne arena bag ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Nik & Jay, Medina, Jada, HUGORM, Hjalmer og Queen Machine spiller til årets festival.
MitOdense – det, der samler os