fbpx

Nu kan kunderne putte et nyt fynsk bind lavet primært af hamp i kurven hos Bilkas varehuse landet over. Dermed rykker den grønne dagsorden helt ind under undertøjet – og producenterne bag ser et kæmpe potentiale i at flere vælger et hygiejneprodukt helt uden plastik, bomuld og klorin.  

En lille firkantet pakke med neutralt udseende og nyt indhold har sneget sig ind på hylderne i Bilka mellem pangfarvede pakker med bind. Nu kan kunderne nemlig vælge at erstatte deres sædvanlige engangsbind, der primært består af plastik, med et helt nyt produkt lavet af over 70% hamp.  

Det nye bind kommer fra det danske firma Mewalii, der siden 2019 har været på en mission for at ændre forbruget af intimprodukter og erstatte de konventionelle bind med et mere miljøvenligt alternativ.  

Aftalen med Salling Group er et kæmpe skridt for os, fordi vi dermed bliver landsdækkende i fysiske butikker og kan give mange flere mulighed for at tage et andet valg, når de lægger bind i indkøbskurven. Hver kvinde bruger cirka 13.000 bind gennem et liv – så potentialet er kæmpestort.

Frederikke Dahl, der er en af stifterne af Mewalii. 

Engangsbind består sædvanligvis af 90% plastik og her bruges der ofte bomuld, klorin eller pesticider i produktionen. Det gør der ikke, når Mewalii laver deres bind. Til gengæld består det af over 70% hamp, som har nogle veldokumenterede fordele for miljøet. Blandt andet er hamp effektivt til at binde CO2, fremmer biodiversitet og kan dyrkes uden brug af pesticider. 

Menstruation er så elementær en del af pigers og kvinders sundhed og de fleste bruger bind fra de helt tidligere teenageår. Derfor er vi stolte af, at Mewalii kommer på hylderne i Bilka som et tiltrængt alternativ til de bind, der stort set kun består af plastik.

Medstifter af Mewalii Frederikke Dahl. 

Også hos Salling er de glade for, at der er blevet sat et nyt produkt med bind af over 70% hamp på hylderne, så sortimentet bliver endnu bredere.

Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder et nyt alternativ inden for hygiejneprodukter. Hos Salling Group er vi altid på udkig efter nye interessante varer, der kan supplere vores eksisterende og brede sortiment. Samarbejdet med Mewalii er endnu et skridt i den retning, og vi ser frem til at se, hvordan vores kunder tager imod produktet.

Martin Nortvig, kategorimanager i Salling Group

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere