fbpx

Søndag aften spiller OB mod FCK i Parken, og sætter derved foråret i gang med en stor og svær kamp. Men på lægterne har OB-fans allerede vundet.

Odense Boldklub er meget mere end selve fodboldspillet. Der sker så meget spændende for alle fans før, under og efter kampen, hvilket også har resulteret i meget positive tilkendegivelser fra OB-fans.

I en undersøgelse går denne sætning igen flere gange: “Aldrig har jeg oplevet så god stemning på stadion som nu – både ude og hjemme.” Fællesskabsfølelsen og antallet af fans på stadion er forbedret meget, så oplevelsen er blevet stærkere og bedre.

Fanzone 50% større

På Odense Stadion er fanzonen udvidet henover vinterferien, så den nu er cirka 50% større, og derudover har de fået bygget en helt ny scene i området.

Til første hjemmekamp kommer Andreas Odbjerg, der netop har vundet Årets Kunstner og Årets Hit ved Zulu Awards, og spiller i Albani Fanzone inden hjemmekampen mod FC Midtjylland. Andreas Odbjerg, der er OB-ambassadør, spiller fra klokken 16.40 – 17.15.

Fan-app går amok

I sommer 2021 præsenterede Odense Boldklub en ny fan-app, der giver eksklusive fordele og indhold for OB-fans, og det er blevet taget så godt i mod, at der nu er 10.000 stribede fans, der har hentet appen. Du finder appen her

Legendetrøje præsenteres

Lars Høgh hyldes med en helt speciel legendetrøje, hvor hele overskuddet fra trøjesalget går ubeskåret til kræftforskning. Trøjerne fra kampen bliver efterfølgende sat til salg på Odendo, hvor alle vinderbuddene ligeledes doneres direkte til bekæmpelse og forskning i kræft i bugspytkirtlen.

Årets første hjemmekamp spilles søndag den 27. februar kl. 18.00, hvor OB møder FC Midtjylland.

Vi ses på Odense Stadion.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere