Midtfyn Festivalen præsenterer Zar Paulo som første navn til næste års festival.
Midtfyn Festivalen er stolte over at præsentere Zar Paulo som første navn til næste års
festival,. De charmerende drenge fra Århus har haft en triumferende sommer, hvor bandet
har indtaget landets musikscener, og konsekvent modtaget fem- og seksstjernede anmeldelser. Musikjournalister har udråbt dem som ‘Danmarks bedste nye livenavn’, og Gaffa kalder deres koncerter for “folkefest på syre” med en ekstatisk stemning fra start til slut.
Zar Paulos live-energi passer godt til atmosfæren på Midtfyns Festival. Vi forsøger at skabe en ægte og folkelig
Sune Vesterlund, initiativtager og en af to festivalledere på Midtfyns Festival
fest med en nær og intim stemning. Og det er det, som Zar Paulo også formår med deres koncerter.
Zar Paulo balancerer elegant på en knivsæg med tekster, der kombinerer sjov og fjollet humor med bidende satiriske undertoner. Bag denne lyriske dynamik skaber bandet en effektiv new-wave lyd, der griber lytteren og transporterer dem ind i en verden af energifyldt
rock-pop. Frontmand Emil Vammens excentriske dansetrin tilføjer en ekstra dimension til
bandets optræden, og fredag aften på Midtfyns Festival er en unik chance for at opleve den
voldsomme energiudladning, som Zar Paulo er kendt for.
Vi ser frem til at blive forført af hits som ”Klap for Fædrelandet” og ”Tiger”, og med det eksplosive mix af musik og scenepersonlighed er der ingen tvivl om, at Zar Paulo vil levere en uforglemmelig oplevelse,
Sune Vesterlund, initiativtager og en af to festivalledere på Midtfyns Festival
Billetterne er allerede i salg, Dette er en mulighed for at støtte en lokal begivenhed, der lægger
vægt på musik, fællesskab og lokal forankring.
MitOdense – det, der samler os