fbpx

Odense Kommune har et mål om, at flere børn skal gå eller cykle til og fra skole. Derfor har Odense Byråd besluttet at indføre fodgænger- og cykelzoner omkring udvalgte skoler i kommunen.

Gå- og cykelzonerne skal give gang og cykel en forlomme ved skolerne, så det bliver de hurtigste og trygge måder at komme til skole.

Derfor gælder en række nye fodgænger- og cykelzoner om udvalgte skoler fra 1. marts 2024.

At cykle og gå til skole giver en sund start på skoledagen. Børn har nemmere ved at koncentrere sig og tage læring ind, når de har været fysisk aktive fra morgenstunden. Cykling fra barnsben giver også en tidlig trafiksikkerhed og god grobund for aktive transportvaner resten af livet.

Hvis flere tager turen til fods og på cykel, bidrager det samtidig til en mere klimavenlig by.

Odense Kommune har gode erfaringer med at indføre fodgænger- og cykelzoner ved andre skoler.

Fodgænger- og cykelzoner

Odense Kommune vil gøre skolevejen mere aktiv, sund og tryg ved at sikre mere ro i myldretiden om morgenen rundt om skolerne, så flere har lyst til at lade skolebørnene møde ind på gåben, med bus eller cykel.

Zonerne lukker som udgangspunkt for indkørsel for biler om morgenen på hverdage fra 7.30 til 8.15 på udvalgte veje ved hver skole. Der er taget hensyn til skolernes forskellige trafikale forhold, når der er udarbejdet zoneløsninger i samarbejde med skolerne. Derfor gælder også en række undtagelser for forskellige grupper (såsom beboere, patienter til tandpleje m.m. inden for zonerne

En del af ny, grøn mobilitetsplan

Fodgænger- og cykelzonerne er en del af de første åbningstræk i Odense Kommunes nye grønne mobilitetsplan.

Planen har en dobbelt målsætning om, at byen skal have et levende byliv samtidig med, at vi i Odense skal transportere os grønnere, så vores by kan blive klimaneutral senest i 2030.

Du kan se hele Grøn Mobilitetsplan her og læse mere om de enkelte åbningstræk og indsatser løbende, som de tager form i byen.

På sigt skal der være cykel- og fodgængerzoner rundt om alle skoler i Odense i morgenmyldretiden. Dog med dispensationsmuligheder for børn med særlige vilkår.

De nye skoler, der får fodgænger- og cykelzoner fra 1. marts 2024

Klik ind på den enkelte skole for at se zonerne tegnet op på kort med detaljer om undtagelser m.m.

Følgende skoler får gældende fodgænger- og cykelzoner den 1. marts 2024.

Fodgænger- og cykelzoner er allerede etableret på syv skoler siden 2015:

  • Tarup Skole (2015)
  • Munkebjergskolen (2016)
  • Tingløkkeskolen (2015)
  • Provstegårdskolen (2020)
  • Vestre Skole
  • Odense Friskole (2019)
  • Agedrup Skole (2015)

Opfølgning på effekt af fodgænger- og cykelzoner

Klima- og Miljøforvaltningen undersøger hvert andet år transportvanerne blandt kommunens skoleelever. Næste undersøgelse bliver foretaget i 2024.


Herudover vil forvaltningen gennemføre før- og eftertællinger på vejene omkring de enkelte skoler, hvor der indføres fodgænger- og cykelzoner, så kommunen kan følge og evaluere effekten af zonerne.

Forvaltningen vil også løbende være i dialog med politiet omkring deres erfaringer ved zonerne.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere