fbpx

Fjernvarme Fyn hæver prisen på fjernvarme med 21,4 procent pr. 1. oktober 2024.

Det sker efter nogle år, hvor Fjernvarme Fyn, takket være ekstraordinært gode indtægter fra elsalg, har kunnet holde prisen nede trods stigende omkostninger. Men nu er elpriserne faldet. Og samtidig er omkostningerne til blandt andet brændsler, CO2-kvoter og afgifter fortsat høje. Derfor kan Fjernvarme Fyn ikke længere holde prisen lavere end omkostningerne.

Prisen for opvarmning af et standardhus på 130 m² forhøjes med 226 kr. pr. måned fra oktober. Det svarer til en samlet stigning for et helt år fra 12.683 kr. til 15.396 kr. inklusiv moms.

For en standardlejlighed på 75 m² forhøjes prisen med 183 kr. pr. måned fra oktober. Det svarer til en samlet stigning for et helt år fra 10.255 kr. til 12.450 kr. inklusiv moms.

Nye takster
Fra den 1. oktober 2024 er de nye takster hermed:

  • Energibidrag: 168,75 kr. pr. GJ eller 607,50 kr. pr. MWh.
  • Transportbidrag: 4,50 pr. m3
  • Målerbidrag: 600 kr. årligt

Priserne er angivet inklusiv moms.

Øgede omkostninger og lavere indtægter
Fjernvarme Fyns samlede omkostninger er steget med 43 procent i årene 2018-2024. I samme periode er indtægterne fra varme og el-salg kun steget med 20 procent.
 
De øgede omkostninger skyldes især, at der er foretaget store investeringer i en grønnere produktionsteknologi samt, at deres omkostninger til CO2-kvoter og afgifter er steget. Derudover er Fjernvarme Fyns omkostninger til brændsler i varmeproduktionen også steget. Det er en følge af den energikrise, som indtraf efter krigen i Ukraine i 2021.

Under energikrisen havde Fjernvarme Fyn til gengæld høje indtægter fra salget af el. Det bidrog til, at vi kunne holde hånden under varmeprisen, selvom omkostningerne steg. Det er ikke længere en mulighed nu, hvor indtægterne fra elsalget er faldet markant.

Fortsat under landsgennemsnittet
Fjernvarme Fyn vil fortsat levere fjernvarme til en pris, der er lavere end landsgennemsnittet.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere