fbpx

Tinderbox er næsten klar til at tage imod dig i Tusindårsskoven. Få fat i armbånd, se spilleliste, se kortet og meget mere. Få overblik her.

Årets kort over pladsen er klar og og lige om lidt er opbygning af pladsen i Tusindårsskoven færdig.

Meget ligner sig selv på pladsen, men hvert år opdaterer Tinderbox lidt. Læg f.eks. mærke til det nye område Fluxo ved Groovebox og nye navne til de tre hovedscener.

INDGANG OG ÅBNINGSTIDER
Indgangen finder du på adressen – Tusindårsskoven, Falen, Odense V.

Åbningstiderne for pladsen er:

Torsdag: 13.00 – 02.00
Fredag: 12.30 – 02.00
Lørdag: 12.30 – 02.00

Hent dit armbånd før start

Med et armbånd allerede på din arm, kan du hoppe uden om den første kø, når du ankommer til pladsen og gå direkte til visitations-teltet.

Mandag, tirsdag og onsdag op til TB24, står Tinderbox igen klar på June Bar i Odense til at sætte armbånd på før tid, og de har opgraderet både bemandingen og udvidet åbningstiderne efter sidste år.

Hvor
June Bar
Vestergade 21, st. 1
5000 Odense C

Hvornår
Mandag den 24. juni – onsdag den 26. juni
Klokken 15.00 – 21.00

Det kan du
Du kan få armbånd på, hvis du har en partoutbillet, 1-dagsbillet, 2-dagbillet eller en VIP-billet.
Du kan kun få dit eget armbånd på.

Det kan du IKKE
Hvis du er frivillig, akkrediteret eller lign., kan du IKKE få dit armbånd på før tid. (Dvs. alle med et access pass.
Du kan IKKE hente armbånd til andre.
Du kan IKKE få armbåndet med. Det skal sidde på din arm.

Mobilbilletter
Husk at logge ind på din Ticketmaster-profil eller i browseren på din telefon, så du har billetten klar, når du ankommer.

Eventet er et tilbud for dem, der kan og vil. Det er som altid muligt at få dit armbånd på ved indgangen til pladsen under festivalen.

Musikken er vigtig på Tinderbox

Ingen Tinderbox uden musik og på kortet kan du hurtigt danne dig et overblik over dagene, så du ikke misser noget.

OVERNATNING, TRANSPORT OG MAD

Guide omkring overnatning finder du her
Transportguiden finder du her
Et samlet overblik over mad-udvalget på TB24 finder du her

Find Tinderbox FAQ her

GARDEROBESKAB
Slip for at bære rundt på ekstra tøj, solcreme, muleposen eller hvad du ellers ikke kan undvære. Book et garderobeskab på TB24 nu til opbevaring

OPLADNING AF MOBIL
Skulle uheldet ske, at du løbet tør for strøm, så frygt ej. Igen i år er Get Lit til stede på pladsen med deres powerbanks. Her kan du låne hurtigopladning fra hver ladestander på pladsen og du behøver ikke at aflevere den det samme sted.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere