Publikum vælter ind på Odense Teater for at se Et juleeventyr. Den store flotte opsætning af Charles Dickens’ klassiker havde premiere lørdag den 11. november – men allerede nu er det nødvendigt at åbne flere forestillinger.
Vi er både begejstrede og taknemmelige over den enorme tilstrømning til Et juleeventyr. Det er kulminationen på et virkelig stærkt efterår for Odense Teater, hvor vi også måtte tage ekstraforestillinger i brug på Arendt og Bonnie & Clyde. Vi er så glade for, at Et juleeventyr også har ramt gæsterne lige i hjertet, og vi glæder os over at give endnu flere mulighed for at opleve den i juledagene.
Teaterdirektør og forestillingens instruktør Jacob Schjødt
Odense Teater åbner for to ekstraforestillinger. Det drejer sig om lillejuleaften kl. 11.00 samt “3. juledag”, den 27. december kl. 18.00. Find programmet her
MitOdense var med til premieren på ‘Et Juleeventyr’, hvilket der kom en lille video ud af. Se den her:
Senere på sæsonen – i vinterferien – har Odense Teater også bud efter familierne, når teatret både spiller Momo og tidstyvene efter Michael Endes roman samt Mille og den grimme ælling med Mille Gori i hovedrollen.
MitOdense – det, der samler os