Rammerne er på plads for Munkebjerg Festival 2022 i Odense, som vil ligge d. 6.-7. august. To dage med kultur og sport.
Munkebjerg Festival finder sted ved Kragsbjerggaard vandrerhjem og Munkebjerg Kirke
Festivalen starter lørdag d. 6. august med åbningstale på scenen ved Kragsbjerggaard vandrerhjem. Talen holdes af borgmester Peter Rahbæk Juel. Festivalen slutter samme sted med en udendørs gudstjeneste søndag kl. 16.
Til festivalen kan du prøve kræfter med Yoga, dans, fodbold, bålaktiviteter, musik, kunst, kreaværksted samt meget mere. Der kan ligeledes købes mad og drikke af forskellig art.
Alt sammen ganske gratis.
Festivalen vil dække et område bestående af udendørsarealerne ved Kragsbjerggaard vandrerhjem, Havebæk plejecenter og Munkebjerg Kirke.
MitOdense – det, der samler os