fbpx

Svinedrengen vil igen i år være ved den gamle indgang til Den Fynske Landsby. Nu åbner billetsalget til H.C. Andersen Festspillenes Svinedrengen.

De 51 børn og unge, som skal være med i årets forestilling, er fundet, og fredag den 10. marts udløste instruktør Carsten Friis spændingen og rollerne blev fordelt. Kasper Iwan Sonne skal spille rollen som Svinedrengen og Silke Olivia Jefsen Hans spiller rollen som Prinsessen. Begge to udtaler ”vi blev meget overraskede og glade for vores roller, det bliver en sjov og spændende sommer”. 

Orkesterleder Julie Strange har igen skrevet helt ny fantastisk musik til sommerens udgave af “Svinedrengen” og instruktør Carsten Friis har moderniseret manuskriptet. Dermed bliver det til en ganske ny og anderledes forestilling. “De unge mennesker, som i år skal føre an i orkestret på sommerens scene, har også været til audition og er også valgt” fortæller orkesterleder Julie Strange. 

Vi glæder os og ser meget frem til en sommer, hvor vi kan lave teater i et forhåbentligt dejligt og solbeskinnet vejr. Vi er alle i gang nu, der bliver syet i vores lokaler på Kanalvej, der bygges ude i Den Fynske Landsby og børnene øver på Teaterskolen Toppen. Kort sagt, så er alle forberedelserne i gang. Publikum kan godt begynde at glæde sig til endnu en eventyrlig sommer i Den Fynske Landsby. 

Formand Rune Kallager

Svinedrengen har, som noget nyt, først premiere fredag den 14. juli og spiller frem til den 5. august i Den Fynske Landsby. Der spilles hver dag klokken 16.00. Derudover spiller vi en formiddagsforestilling den 2. august kl. 11.00.  Indgangen til forestillingen Svinedrengen vil igen i år være ved den gamle indgang til Den Fynske Landsby, hvor man kan komme ind fra kl. 14.30 og frem. Det er både muligt at købe billet online og ved indgangen. 

Find billetter her

Fakta om H. C. Andersen Festspillene 

·      H.C. Andersen Festspillene er et af Danmarks største friluftsspil 

·      Sidste år overværede over 17.000 betalende publikummer ”Hyrdinden og skorstensfejeren” i Den Fynske Landsby 

·      51 børn og unge er på scenen under ”Svinedrengen” 

·      ”Svinedrengen” er nummer 58 i rækken af friluftsspil 

·      Det er 10. gang H.C. Andersen Festspillene opsætter “Svinedrengen” 

·      “Svinedrengen” var den første forestilling, som blev spillet på scenen i Den Fynske Landsby tilbage i 1965 

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere