Anders Morgenthaler taler om brændstof, transport, jernbane og bæredygtighed, når han gæster Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Danmarks Jernbanemuseum inviterer til åbningen af udstillingen Brændstof – Den lange rejse fra sort til grøn transport fredag den 22. november 2024 kl. 14.30.
De starter med et spændende foredrag af Anders Morgenthaler, der taler om transport, jernbane og bæredygtighed. Derefter åbner udstillingen officielt, og bæredygtighedschef hos DSB, Aske Mastrup Wieth-Knudsen, fortæller om jernbanens bæredygtige fremtid.
Tilmelding er ikke nødvendig, og der er gratis entré for alle til åbningen fra kl. 14.00.
Om Brændstof
Hvordan påvirker klimakrisen dit transportvalg? Danmarks Jernbanemuseums nye udstilling, “Brændstof,” udforsker transportens udvikling fra kul til grøn eldrift og sætter fokus på de valg, vi træffer i hverdagen, og deres klimaaftryk. Udstillingen tager os gennem jernbanens rolle i den industrielle revolution og ind i en fremtid med grøn energi. Oplev, hvordan transport har formet vores samfund og har betydning for den grønne omstilling i dag – fortalt gennem stemmer fra fortiden og frem til i dag.
MitOdense – det, der samler os