Programmet til Odense Metalfest på Posten i Odense er komplet. Der venter amerikansk hardcore og svensk dødsmetal.
Det legendariske amerikanske hardcore band Full Blown Chaos fra New York er tilbage på tour og de spiller som et af hovednavnene til Odense Metalfest 2024.
Derudover er det et scoop, at det svenske death metal band Paganizer også kan offentliggøres til årets festival. Ligesom Sacramentum sidste år indtog Odense Metalfest, så er Paganizer også et “hidden gem” fra hinsidan, og et band som kun sjældent spiller live.
Derudover tilføjes Danmarks største hardcoreband Lifesick og det kendte tyske hardcoreband Risk It! også til programmet, ligesom landsmændene fra hardcorebandet Peace of Mind og det svenske fremadstormende nye hardcorehåb Obstruktion.
Et overflødighedshorn af det allerbedste death metal fra Danmark fuldender programmet med det gendannede og albumaktuelle, legendariske death doom metal band Blazing Eternity, de ligeledes legendariske Crocell og Detest, samt det helt nye speed metal håb Crucible med medlemmer fra Impalers og Pectora.
I forvejen er Illdisposed, Livløs, Withering Surface, Maceration, Crown The Beast, Henret, Nexø og Fatal Image allerede annonceret.
Vi er virkelig glade for årets navne med det allerbedste fra Danmark og det sejeste hardcore og death metal fra udlandet.
Jakob Schultz, medarrangør af Odense Metalfest.
Odense Metalfest er 25. & 26. oktober 2024 på Posten i Odense.
- Bands
Full Blown Chaos (USA)
Illdisposed (DK)
Lifesick (DK)
Paganizer (S)
Risk It!(DE)
Livløs (DK)
Withering Surface (DK)
Maceration (DK)
Crocell (DK)
Blazing Eternity (DK)
Detest (DK)
Peace of Mind (DE)
Obstruktion (S)
Crown the Beast (DK)
Nexø (DK)
Crucible (DK)
Henret (DK)
Fatal Image (DK)
MitOdense – det, der samler os