Hvert år ved juletid udkommer Odensebogen med nye beretninger om tiden i Odense. Det er et oplagt julegaveønske.
Tyskerpiger eller feltmadrasser var nogle af de skældsord, som blev brugt under besættelsen mod de odenseanske kvinder, som var kæreste med tyske soldater. De var forhadte, og det fik de at føle. Deres navne og adresser blev trykt i den illegale presse. Og så gik den vilde heksejagt, hvor tyskerpiger blev klippet på åben gade, fik revet tøjet itu og måtte flygte halvnøgne hjem. Deres hjem blev udsat for hærværk og møblerne sat i brand. Det var ligegyldigt om kvinderne reelt havde et intimt forhold med tyskerne – blot det at de blev set tale med dem, så var de tyskerpige og kom i søgelyset.
Augustoprøret i 1943 blev både kulminationen, men også vendepunktet for heksejagten. Under augustoprøret blev flere kvinder med tyske forbindelser jagtet og overfaldet, men da den danske regering gik af, og besættelsesmagten dermed fik kontrollen, kom der mere ”ro på” – fokus blev i hvert fald ændret indtil befrielsen. ”I de dage skete der jo mange uhyrlige ting. Piger, der var kommet sammen med tyske soldater, blev klippet skaldet, men der skete heldigvis ikke min kone det mindste. Der var som sagt et godt forhold til naboerne, og jeg havde jo sørget for kun at besøge hende i civil påklædning,” sagde den tyske soldat Franz Eitel om befrielsestiden.
“Mens jeg var bevidstløs, havde mængden klippet håret af mig” er en af de 11 artikler i årets Odensebogen, som udkommer den 17. november. Bogen præsenteres for abonnenterne i Odense Koncertsal.
I årets Odensebogen møder vi også Odensefødte Henrik Rehr er en af vor tids dygtigste tegneserieskabere og bor til daglig i New York. Han fortæller i Odensebogen om, hvordan et besøg i Odense Domkirke gav ham den første inspiration.
Ingrid Vang Nyman var også tegner og blev kendt, da hun i 1945 tegnede de klassiske illustrationer til Astrid Lindgrens børnebog om Pippi Langstrømpe. Det meste af Ingrids barndom boede hun i Odense, hvor hun blev veninde med Le Klint, der var datter af skaberen af lampefirmaet af samme navn.
Skuespilleren Finn Nielsen fortæller om sin karriere, der for alvor tog fart, da han fik debut på Odense Teater i musicalen West Side Story i 1965. Flere landskendte forbrugermærker stammer fra Odense, f.eks. Odense Marcipan, Biotex og SCO cykler, og er alle fra dengang, da Odense var domineret af store industrivirksomheder.
Andre af bogens artikler handler om de russiske flygtninge, der kom til Odense ved verdenskrigens slutning, om Socialdemokratiets skelsættende kongres i Odense i 1923, om nogle af Odenses gå-i-byen-steder og om byens jødiske begravelsesplads. Mange fabrikker havde omkring 1970 brug for arbejdskraft, og flere af de pakistanske arbejdere, der kom til byen, fortæller om mødet med Odense.
Sammen er de forskellige historier med til at skabe fortællingen om vores bys udvikling og forandring, og de giver rig mulighed for refleksion og eftertænksomhed.
Bogen kan købes i boghandelen eller i Historiens Hus, Klosterbakken 2.
MitOdense – det, der samler os