Som noget nyt præsenterer Heartland i samarbejde med teatret Revolver et nyt talks-format: Performed Talks. Derudover er der stærke stemmer i talks-programmet på Heartland.
Det nye tiltag består af brudstykker af tre udvalgte teaterstykker, som tidligere har været opført på de skråbrædder. Med dette præsenterer festivalen en ny side af sit talks-program, som kræver samme intensitet og nærvær, som vi kender fra teatersalen, og lader festival og teater smelte sammen i at hylde kulturen.
Jeanett Albeck gæster Heartland med den Reumert-vindende performancekoncert BRØGGER.
Skuespiller Emma Sehested Høeg og instruktør Jennifer Vedsted Christiansen, gæster dette års Heartland med deres Reumert-vindende performancekoncert ‘LOLITA FOR ALTID’.
Skuespiller Ida Cæcilie Rasmussen kommer på Heartland med forestillingen ‘Med mig selv i mine egne arme’ i en særlig Heartland-udgave.
Blandt årets talere er de to verdenskendte forfattere Margaret Atwood og Siri Hustvedt, Black Panther-aktivisten Angela Davis, filosof og tidligere krigskorrespondent Carolin Emcke samt en hel ny serie, hvor performance møder talks.
Den canadiske forfatter Margaret Atwood besøger festivalen med talrige fortællinger fra sit imponerende forfatterskab.
Angela Davis har siden slutningen af 1960’erne været kendt for sit arbejde mod undertrykkelse af forskellig art. Når Davis gæster Heartland bliver det første gang Davis præsenteres til en live-samtale i Danmark.
Festivalen får yderligere besøg af den internationale bestseller-forfatter Siri Hustvedt og filosof og tidligere krigskorrespondent Carolin Emcke, der mødes i en samtale om had.
Sidste års modtager af De Gyldne Lauerbær Stine Pilgaard mødes i en samtale med forhenværende politiker og overborgmester Ritt Bjerregaard om at betragte det livsvilkår vi alle underlagt; nemlig at blive ældre.
Find billetter til årets Heartland Festival her
MitOdense – det, der samler os