En spektakulær lysoplevelse ud over det sædvanlige i Odense ZOO hele vinterferien d. 12.-20. februar kl. 17-20.
Kom i Odense ZOO i uge 7 og oplev smukt og vildt lys i vintermørket, når de igen byder indenfor til en zoologisk have badet i farver og lys.
Under overfladen.
I samarbejde med Dansk Lyd og Lys tager Odense ZOO dig med på en fascinerende lysoplevelse, der går dybt ned under havets overflade. På den specielt designede lysrute vil du blive mødt af smukke koraller i vanvittige farver, lysende gopler og træer og broer med skiftende illusioner af magisk lys.
NYHED 2022.
Som noget helt nyt blænder Odense ZOO i år op for en fantastisk visuel fortælling i lys og lyd ude på savannen, hvor de tager dig med HELT ned under overfladen. Få følelsen af at bevæge dig rundt blandt gopler, fisk og bølgende hav – en smuk visuel oplevelse skabt udelukkende vha. laserlys og projektioner.
Lysrute med masser af hygge
På lysruten er der sjov og hygge hele vejen rundt. Lad børnene udforske den sjove og farverige lyslegeplads ved tigeranlægget, og i de hyggelige madboder på ruten kan du få stillet sulten med bl.a. suppe, panini, varme drikke og andet godt.
Gå ikke glip af en vanvittig smuk lysoplevelse for hele familien i en altid fantastisk dyrekulisse.
Bemærk! Der åbnes for billetsalg tirsdag den 18. januar 2022. Klik videre her
MitOdense – det, der samler os