Der skal skabes bedre balance mellem det grå og det grønne i byerne. Odense Rådhus er rammen om konferencen “Beton, biler og bynatur”
Med titlen “Beton, biler og bynatur “- inviterer Odense Kommune og EU projektet Green Cities 24. august en række politikere og byplanlæggere fra kommunerne i Region Syddanmark til konference på Odense Rådhus. På dagsordenen er blandt andet en workshop, hvor deltagerne skal drøfte, hvordan vi kan få flere og bedre grønne områder i byerne.
Vi er glade for, at Odense Kommune i samarbejde med Green Cities vil være med til at sætte fokus på behovet for at skabe en bedre balance mellem det grå og det grønne i byerne. Mere natur og grønne områder i byerne er nemlig en væsentlig del af løsningen på mange af vores nuværende og fremtidige udfordringer i forhold til klima og livsstil.
Henning Roed, formand, Danske Planteskoler og projektejer af EU projektet Green Cities for a Sustainable Europe.
Odense Rådhus er rammen om konferencen “Beton, biler og bynatur, hvor politikere og byplanlæggere fra kommuner i Region Syddanmark samles for at tale om, hvordan byerne får flere og bedre grønne områder.
I Odense har vi vores Handleplan for Danmarks Grønneste Storby, som rummer en mængde små og store initiativer. Det er en værktøjskasse, vi kan dykke ned i, og den rummer bestemt værktøjer, som andre gerne må låne eller lade sig inspirere af. På samme vis forventer jeg også, at vi kan lære noget af de andre deltagere, så jeg ser frem til en spændende konference
By- og Kulturforvaltningen, rådmand Jane Jegind
MitOdense – det, der samler os