fbpx

Ambitionerne er tårnhøje i Odense, da borgmester Peter Rahbæk Juel indledte nytårskuren i ODEON ved at melde målet om 30.000 nye arbejdspladser over de næste 10 år.

Odense Kommunes nytårskur er en helt særlig lejlighed til at få samlet et bredt udsnit af byen på én gang – lige fra repræsentanter fra Odenses erhvervs- og kulturliv til repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og foreninger.

I Odense er der store ambitioner for de næste 10 år. Der skal skabes 30.000 nye private arbejdspladser frem mod 2035. På den måde kan Odense nemlig skabe en rigere og stærkere by. En by, hvor flere oplever, at fremgang og nye muligheder bliver omsat til konkret værdi i deres dagligdag.

Hvis det skal lykkes, kræver det, at Odense arbejder sammen. Netop derfor satte årets nytårskur fokus på Odenses unikke fællesskaber og hyldede alt det, som Odense lykkedes med i det forgangne år. Og så skal byen naturligvis sætte kursen for 2025.

Made in Odense er blevet et trumfkort. Vi har vindermentalitet i Odense. Vi står sammen som hold. Samarbejde er vores lokale superkræft i erhvervslivet,  hvor robotklynger, klimapartnerskab, dronecenter er i internationalt søgelys.

Vi vil skabe 30.000 nye jobs over 10 år. Det handler om store ambitioner og mod til at gøre det. Det har vi haft indtil videre, så drt bygger vi videre på. Men det skal ske i fællesskab.

Vi får ikke Forsvaret til at bygge flåde eller benytte dronecenter i Odense, hvis vi ikke står sammen – vi skal sigte højt.

Lifescience i Odense bringer mere vækst til hele byen. Det smitter af på andre virksomheder. Derfor er det også vigtigt at holde fast i store begivenheder på Dyrskuepladsen og Tusindårsskoven – det er vist kommunikeret ret tydeligt efterhånden.

Vi skal også måle os med Århus og København – det kan vi, for vi har mulighederne. Vi skal kunne tjene det samme som Århus og København i lønninger. Vi tjener faktisk 3500 kr mindre om måneden end de to byer pr. Indbygger. Ambitionen er at indhente det inden 2035.

Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense

En meget entusiastisk Lars Sandahl fra Dansk Industri giver et stærkt indblik i verdenssituationen og hvor Odense ligger i det sammenhæng. Han indleder med et glimt i øjet, at de holder nøje øje med borgmester Peter Rahbæk Juels løfter og ambitioner for Odense.

Det at have mod, gåpåmod og ambitioner er det der give mulighed for vækst. Og det har I her i Odense.

Odense går forrest for at skaffe internationale arbejdskraft. Det er fedt at se. Lindø, SDU, Dronecenter, robotklynger og Novo Nordisk er medvirkende til at I kan sætte stærke ambitioner. I har mulighederne, som I selv har været med til at skabe.

Står vi sammen erhverv og kommuner, så har vi gode muligheder for at stå imod de verdensomspændende udfordringer, som alle vil blive berørt af.

Lars Sandahl, adm. direktør for Dansk Industri

Novo Nordisk bygger i fuld kraft i Odense. Og som borgmester Peter Rahbæk Juel siger, så kan de bare ringe, hvis de får brug for flere kvadratmeter.

Jeg er odenseaner, så selvfølgelig skal Novo Nordisk til Odense. Jeg har læst på SDU og været studenterhjælper på Odense Rådhus, så det giver mening.

Det blomsterne erhvervliv og den store investeringslyst har stor betydning for at Novo Nordisk har valgt Odense. Vi er ret imponeret af Odense og jeres tilgang. I valgte modet, som tog tid at flytte byen nye veje, for at skabe arbejdspladser og en attraktiv levende by, hvor internationale øjne kigger med. Vi glæder os til at blive en del af den fortælling.

Novo Nordisk kommer med 400 arbejdspladser og 4000 træer. Biodiversiteten skal være bedre end før vi kom.

Og så vil jeg bare sige, at ambitionsniveauet i Odense er på samme højde med os. Vi ligner faktisk vi hinanden ret meget. Vi vil rykke os.

Katrine DiBona, Corporate Vice President for Sustainability i Novo Nordisk

Byudvikling har været fremadstormende i mange år i Odense, og i følge Peter Olsson fra AP Ejendomme, som er det slet ikke slut endnu.

Odense kan rigtigt meget selv, men I er ikke for fine til at invitere andre ind. I søger samarbejde for at rykke endnu mere.

En udvikling som er fantastisk i Odense. Noget vi gerne vil være med til. Vi har investeret meget i Odense, og det vil vi også fremadrettet gøre og forhåbentlig i større skala.

I skal være stolte af den byudvikling, som I har gennemført. Det er gået hurtigt, hvilket ikke er en selvfølge.

Vollsmose er et kæmpe projekt, som er en byomdannelse, der kræver mod og noget vi glæder os meget til. Det kan kun lykkedes ved tæt samarbejde med hele Odense. Det første nye byggeri i Vollsmose er nært forstående.

Etape 2 af letbanen får stor betydning for byudviklingen i Vollsmose. Det giver sammenhæng.

Odense er en fed by at bo i, og den skal blive endnu federe.

Peter Olsson, adm. direktør for AP Ejendomme

Til nytårskuren følger også hyldest til nogle at Odenses aktører.

Klimapartnerskabet vokser i Odense. Sammen kan vi komme meget længere.

OB og OB Q på scenen – hyldes for fællesskab i byen. En gang Odense altid Odense

Women in front. Odense Kommune har investeret i netværket. Der har manglet relationer for kvindelige iværksættere, som man kunne spejle sig i.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere