fbpx

I Julelandsbyen i Jernalderlandsbyen kan du opleve julen med gamle traditioner og julehygge i historiske rammer. Her kan du også besøge Tinkas barndomshjem.

I december kan du i Jernalderlandsbyen Odins Odense besøge Tinkas barndomshjem. Mange af scenerne fra Tinkas Juleeventyr er nemlig optaget der i 2017.

Fra 30. november til 13. december kl. 10.-16. vil Julelandsbyen være åben for publikum. Det er høvdingens hus, der danner rammen om Tinkas og hendes mor Nilles hjem i julekalenderen. Du vil let kunne kende huset udefra, når du ser det.

I Nissernes Rige kan du gense steder, huse og ægte genstande fra julekalenderen, møde søde og venlige nisser, der bebor landsbyen og samtidig prøve en masse aktiviteter.

Du kan også besøge “Tidernes Jul”, der er beliggende i den anden ende af landsbyen. Her kan du høre om og opleve gamle juletraditioner fra jul igennem tiderne. Du finder også en række børneaktiviteter til alle aldre. Du kan bl.a. prøve, om du kan finde fadebursnisserne, der er stukket af, og du kan høre om julens mytologiske væsner som nisser, vætter og trolde.

I weekenderne er der skruet fuldt op for livet og aktiviteterne i landsbyen. I hverdagene kan I selv gå på opdagelse og prøve forskellige gør-det-selv aktiviteter.

Når entréen er betalt, er alle aktiviteter gratis.

Glæd dig til en Julelandsby fyldt med gamle traditioner og julehygge i historiske rammer

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere