fbpx

Er du stadig høj efter oplevelsen ved Eventyrløbet eller blev du motiveret af at se Royal Run så er der mere løb på programmet i Odense i den nærmeste fremtid

Søndag den 2. juni 2024 inviterer HCA Marathon til Odenseløbet med start og mål i den sommerklædte Munke Mose 

Der er mulighed for at udfordre sig selv med at gå eller løbe 5 eller 10 km, og for dem der har mod på lidt mere er der også mulighed for at løbe halv maraton. Starten til ½ Marathon går kl. 11.00, og 5 og 10 km gang og løb kl. 11.05.

Der løbes på en flot hurtig 5. km rute i Hunderupkvarteret, City og Munke Mose, som skal gennemføres 1, 2 eller 4 gange alt efter distance.

Vi kommer selvfølgelig til at påvirke trafikken, men vi har lavet ruten således at man med lidt planlægning og tålmodighed, kan komme rundt i det meste af byen. I skrivende stund har vi rundet de 850 deltagere og vi skal også nok komme forbi de 900 deltagere, siger Erik Mogensen, og glæder sig at dette er en fremgang på 20% i forhold til 2023. Vi har dog plads til endnu flere og man kan tilmelde sig online frem til den 31. maj og herefter på dagen frem til starten.

Løbsdirektør, Erik J. Mogensen

I mål er der mulighed for at købe lidt at spise og drikke, og ikke mindst dele dagens oplevelser med løbekammerater, familier og venner, i de smukke omgivelser i Munke Mose.

Læs mere om tilmelding, rutekort og meget mere om løbet her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere