fbpx

Et presset boligmarked og voldsomme huslejestigninger udfordrer i år studerendes muligheder for en tryg start på deres liv som udeboende. Nu står boligselskab klar med et nyt koncept, som skal hjælpe odenseanske studerende.

Studieoptaget til de videregående uddannelser nærmer sig med hastige skridt, og 2024 tegner til at blive et rekordår. Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der per 15. marts i år er kommer 54.279 førsteprioritets-ansøgninger. Det svarer til en stigning på fire procent i forhold til sidste år.

Når de unge påbegynder studiet, risikerer tre ud af fire odenseanske studerende at stå uden studiebolig. Det viser Ungdomsbolig Rapporten 2023, der er udarbejdet af BL, som er interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer.

For at afhjælpe problematikken er Investering og Studiebolig A/S nu klar med et løsningsforslag til de husvilde studerende i Odense. Selskabet har udviklet et koncept med billige lejepriser til de unge kombineret med en attraktiv investering for forældrene. Lejeprisen er i gennemsnit 3.900 kroner månedligt plus forbrug.

Pensions- og selskabsmidler til investering

Med Investering og Studiebolig kan man investere fra 142.600 kroner, og da investeringen foretages i et aktieselskab, risikerer man ikke mere end sit indskud. Det forventede afkast er på seks til syv procent før skat, og der kan investeres med pensions- og selskabsmidler, hvilket ikke er muligt i et traditionelt forældrekøb.

Mere end nogensinde før er der behov for at kigge ind i alternativer, inden den helt store boligjagt sætter ind op mod studiestart. Udbuddet af almene studieboliger er alt for lavt i forhold til antallet af studiepladser i kommunerne, og det er meget bekymrende tal, der sætter store begrænsninger for de studerendes boligsituation.

Bjarke Wolmar, der er CEO i Investering og Studiebolig A/S.

Forældrekøb er dødt

De seneste års rente- og prisstigninger på studieboligerne har gjort forældrekøb til en mindre populær løsning for de forældre, som gerne vil hjælpe deres børn. Sådan lyder vurderingen fra Bjarke Wolmar.

Som forældre giver det anledning til at tænke over, hvordan man kan hjælpe sit barn til en god start på boligtilværelsen. En nærliggende overvejelse er forældrekøb, og engang var det en rigtig fornuftig investering. Men i dag er det ikke længere nogen reel mulighed, og det nærmest lukkede boligmarked tvinger derfor de studerende til at tænke i alternativer eller pendle over lange afstande. 

Bankerne har strammet lånekravene, så det er blevet meget svært at få finansieret et forældrekøb. Der er samtidig ikke længere mulighed for virksomhedsskatteordning, og de studerende kan nu heller ikke få boligstøtte, når de bor i lejligheder købt af deres forældre.

Bjarke Wolmar, der er CEO i Investering og Studiebolig A/S.

De konkrete tal fra Ungdomsbolig Rapporten 2023 viser, at der sidste år på landsplan var 134.920 studiepladser mod kun 34.829 almene ungdomsboliger.

Investering og Studiebolig A/S blev stiftet i 2015 af direktør Bjarke Wolmar og har nu over 1000 aktionærer, som har fortrinsret til boligerne. Selskabets formål er at hjælpe studerende til bedre boligvilkår samt at skabe en god og langsigtet investering for aktionærerne. www.investeringogstudiebolig.dk

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere