X Factor kommer til Odense, hvor du eller én du kender har mulighed for at udleve drømmen. ODEON ligger hus til og alle er velkomne.
Pop-up casting er en uformel casting, hvor du blot skal komme, som du er. Du skal ikke synge for dommertrioen fra TV, men bliver mødt af vores flinke ‘X Factor’ castere. Og hvis du imponerer dem, har du chancen for at komme videre til auditions, hvor du skal synge foran dommerne.
Kender du en ven, en kollega, et familiemedlem eller måske en højlydt nabo, som har, hvad der skal til for at vinde ‘X Factor’, så skal de blot kigge forbi en af de arrangerede pop-up castings i landet.
X Factor kommer til Odense, onsdag den 5. juni kl. 13-18 i ODEON.
Alle er velkommen. Så er du solist eller gruppe – eller kender du nogen?
X Factor vil rigtig gerne have deltagere fra Odense og Fyn i det hele taget. De har tidligere besøgt Svendborg, og sidste år Nyborg med stor succes. Blandt andet kom Thilde Steffensen fra Nyborg til Pop Up Casting og gik hele vejen til Bootcamp.
Pop-up casting er for alle. Uanset om du er vant til at stå på en scene, eller kun er vant til at synge i badet, er du velkommen til at kigge forbi X Factors pop-up casting og få en snak med X Factor casterne.
Du skal være fyldt 15 år senest d. 1. januar 2025 for at deltage.
MitOdense – det, der samler os