Tobaksgaarden i Assens fylder 20 år og det skal fejres med manér. De laver en unik fynsk sommerfestival i baggården, hvor de hylder dansk musik. Glem alt om mudder – her er der fokus hyggen og musiken.
Festivalen finder sted i 15.-17. august 2024, samme tidspunkt som Assens By fejrer 500 år som købstad. Der er dobbelt grund til at feste!
Drivkraften bag Tobaksgaarden er uomtvistelig. Husets historie, DNA og de ihærdige menneskers benarbejde har skabt et sted, der sprudler. Og nu er det tid til at give tilbage til byen med en festlig og mangfoldig oplevelse.
Program:
Søren Huss, Hjalmer, Peter Sommer, Guldimund samt mange flere.
Scenen rykkes ud i den hyggelige gård, som forvandles til en mini-festivalplads og sammen med deres indendørs klubscene og cafescenen byder de på et musikprogram, der byder på både nye toner og velkendte hits. Tobaksgaarden sørger for overraskelser, fællesskab og magiske øjeblikke.
Udover den gode musik kan du også glæde dig til:
Kunst der inspirerer og udfordrer, børneunderholdning der får de små til at smile, jazz og yoga for krop og sjæl, croquis og champagne for de kreative, film du aldrig har set, lækker mad og drikke til ganen.
Kom og vær med til at fejre Tobaksgaardens 20-års fødselsdag! Der venter dig et par uforglemmelig dage fyldt med musik, kunst, fællesskab og god stemning.
BILLETTER
Billetsalget starter fredag 16. februar 2024 kl. 10.
Begrænset antal Early Bird billetter sælges i perioden 16. februar – 1. marts. Herefter sælges kun partoutbilletter og dagsbilletter. Find dem her
EARLY BIRD Kr. 600 + gebyr
PARTOUTBILLETTER Kr. 850 + gebyr
DAGSBILLETTER Kr. 400 + gebyr
BØRN U. 12 ÅR Gratis
MitOdense – det, der samler os